Søstrene Kjeldgaard

Kager

  • Startside
  • Mad opskrifter
  • Håndarbejdsopskrifter
Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag

onsdag den 10. juni 2015

Rabarber i lange baner!

Mine rabarber går total amok i år, og vokser ud over det hele! Jeg plukkede for nogle uger siden 5 kg, uden at man kunne se, at jeg havde taget en eneste. Det er helt vildt. Mine forældre var et smut forbi går, og min mor fik en ordentlig portion med hjem, heller ikke det er at se.


Jeg har allerede lavet saft, men det bliver jeg nødt til at gøre igen, inden sommeren er over.
Ellers har jeg planer om at lave grød, jordbær/rabarber marmelade og en enkelt tærte.




Så er det rabarbersaft😋 Jeg havde sku ikke flasker nok 😂 #rabarbersaft #flotfarve



På nettet har jeg også fundet nogle nye opskrifter, jeg har lyst til at afprøve:
- Rabarbermuffins med hvid chokolade og mandler
- Små oksekødspakker med hot rabarberkompot
- Stege rødspættefileter med rabarberkompot

Hvad for nogle spændende ting plejer I at bruge rabarber til?



Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 21.18 1 kommentar:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

lørdag den 14. marts 2015

Kyllingeret med hvidkålsstrimler


Det er faktisk næsten et år siden at jeg lavede denne ret til aftensmad, men jeg kan stadig huske hvor dejligt det smagte, en lun forårs aften på terrassen, så jeg må dele opskriften med jer.

Du skal bruge til ca. 3-4 personer:
400 g kyllingefilet skåret i tern
1 løg
3 fed hvidløg
1 bnt. forårsløg
1 peberfrugt
400 g friske championer
1 ds. hakket tomat
1/4 l. fløde eller madlavningsfløde
Paprika
Salt og peber  
Majsstivelse og vand til jævning

Hvidkål eller pasta til.

Orden alle grønsagerne, og snit dem som du foretrækker det. Svits kyllingen i lidt olie, jeg bruger er sauterepande. Kom løg, forårsløg og hvidløg i og lad det svits med lidt, inden peberfrugt og champion kommes i. Så tilsættes de hakkede tomater, fløden og krydderier. Lad det simre 5-10 minutter, mens du dækker bord. Smag til og jævn sovsen, hvis du synes den er for tynd.
Server med pasta eller hvidkål i strimler, du lige har stegt på panden. Se billedet. 
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 07.10 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

onsdag den 28. januar 2015

Lakseroulade

Denne lækre opskrift har min dejlige søster introduceret mig for, og jeg ved faktisk ikke hvor den stammer fra. Jeg laver den agertil, for det smager skønt og sommer agtigt. Den kan bruges både til en forret, frokost og som aftensmad. Når vi får det til aftensmad, spiser vi bare noget mere af det og så med noget lækker brød.

Du skal bruge:
Bunden:
4 æggeblommer
125 g optøet, godt vredet, spinat (jeg ved ik om man kan bruge frisk)
1,5 dl fløde
salt
Peber

Ovenstående piskes sammen.
Derefter vendes:

4 piskede æggehvider i dejen. 
Dejen hældes ud på bageplade med bagepapir på. Dejen skal bredes godt ud, næsten til kanten, men laget må heller ikke blive for tyndt.
Den bages ca 10 minutter ved 180 grader

Fyld:
200 g røget laks - hakkes i små stykker
1 rød peber - i små stykker
400 g Buko flødeost naturel (ikke light), (sidste gang tror jeg at jeg brugte lidt mindre end 400 g)
saft af 1/2 citron
1/2-1 revet løg (smag dig frem)

Når bunden er bagt, skal den køle lidt af, men inden den er helt kold smøres fyldet på og den rulles sammen. Man kan bruge bagepapiret som hjælp når man ruller.

Server med salat, rejer, tomat, citron og godt brød til.
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 22.10 3 kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

søndag den 10. august 2014

''Kød-pindsvin''

I min kæreste's barndomshjem fik de en gang i mellem et såkaldt ''Kød-pindsvin'', og jeg blev derfor opfordret til at lave sådan et. Jeg havde aldrig fået det før, men kunne da godt se det sjove i det.
Jeg lavede forsøget en aften vi havde Lauge, og han var svært begejstret over at der var et ''pindsvin'' i ovnen.


Jeg søgte lidt rundt på nettet og de findes i forskellige udgaver, og her får i min:

Du skal bruge: 
500 g hakket kalv/flæsk
1 løg (revet eller hakket meget fint)
1 æg
ca. 1 dl. mælk
50-100 g fuldkornsrismel (hvis den ønskes glutenfri, ellers bare almindelig mel)
Salt og peber
200 g coctailpølser + tandsikker
1 pk. bacon i skiver
1 oliven skåret over til øjne

Bland kød, løg, æg, mælk, fuldkornsrismel, salt og peber til en god, ensartet fars. Det er i bund og grund bare en frikadellefars. Form nu farsen til noget der ligner et pindsvin, i et ovnfastfad, brug en overskåret oliven til dens øjne. Beklæd kroppen med bacon. Jeg hældte lidt mælk og vand ned ved siden af dyret, det giver lidt at lave en god sovs af.
Bag dyret i ovnen ved 200 grader i 45 minutter. Tag den ud, sæt pølserne på tandsikker, og stik dem i, så den får pikke. Bag nu videre i ca. 15 minutter.

Vi spiste den med kogte kartofler, brun sovs, ribsgele, syltede rødbeder og kogte grønne bønner.
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 13.00 1 kommentar:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

mandag den 9. juni 2014

Jordbær/rabarber saft

De sidste to dage har jeg plukket over 1 kg jordbær i haven(og kan sikkert plukke 0,5 kg igen i dag), og det er mere end vi kan nå at få spist mens de er gode. Så derfor besluttede jeg i går, at der skulle ryddes op i fryseren, sådan at der kunne blive plads til nye vinterforsyninger. Dette resulterede i en ordentligt balje lækker saft!


Jeg brugt (ca.) til 4,5 l saft:
1,5 kg jordbær
1,3 kg rabarber
40 g citronsyre
2 tsk non-oxal syre
1,5 l. Vand
Nogle gamle halve vaniliestænger, som jeg har haft stående i et glas til hjemmelavet vaniljesukker.
(Hvis du ikke har det, kan du bare bruge 1 hel vaniliestang, som du skraber kornene ud af, blander med lidt sukker og koger det hele med.)
2 kg sukker

Atamon
1 stor gryde
Nogle glasflasker at hælde den færdige saft i.

Kog jordbær, rabarber, citronsyre, non-oxal syre, vand og vaniliestænger sammen i 10-20 minutter. Sigt det i en saftsi eller en si med et klæde i. Lad det dryppe godt af.
Kogt den siede saft op sammen med sukkeret, og smag den til. For at undgå for meget skum på saften, skummer jeg saften for det værste, inden jeg hælder det på skoldede flasker, der lukkes efter at låget er dyppet i atamon.
Lad saften køle af, og bland den så med vand, til du synes den smager dejligt :o)
Jeg blander ca. 1 dl. saft til 4-5 dl. vand.



Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 09.52 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

torsdag den 6. februar 2014

Græskfarsbrød med selleri og lidt om at få brugt det mad man har liggende.

Hmmm... Selleri!?! - tænker du måske? Men det er faktisk super lækkert!
Vi er lidt forfaldende til TV2 Fri herhjemme, der kommer nemlig mange programmer om mad, have, hus osv. Og så er der selvfølgelig Frihuset, hvor der også kommer mange sjove ting ind i mellem.

Men grunden til at jeg snakker om TV2 Fri er, at jeg en dag så at de kom fint revet selleri i frikadellefars. Da jeg så for noget tid siden var ved at lave farsbrød, og havde noget selleri der skulle brugs, ville jeg prøve det. Og det blev godt! Rigtig godt faktisk! Dejlig smagfuldt og svampet. Vi fik kartofler i ovn, salat og gulerodsagurke-tzatziki til.
Det er jo både en god måde at få brugt "madrester" på og en god måde at "forlænge" kødet lidt og gøre det lidt sundere. Et ekstra plus er at man hverken kan se eller sådan rigtig smage sellerien, så hvis du har kræsne børn der ikke vil have grønsager, kan du gemme det lidt i maden på denne måde. ;o)

Jeg brugte:

  • 500 g hakket oksekød
  • 200 g fint revet knoldselleri (ca. 1/4 selleri) 
  • 2 æg
  • 5 finthakkede soltørrede tomater
  • En god slat oregano
  • Salt og peber 
  • 75 g feta

Det hele æltes sammen og formes til et farsbrød, liggende i et ovnfastfad. Bages i ovnen ved 200 grader i 50-60 minutter.
Tingene er klar til at blive æltet sammen.
Man kan sagtens lave det om morgen, stille det i køleskabet og så er det lige klar til at kaste i ovnen når du kommer hjem fra arbejde.
Jeg tror også sagtens man kan komme mere selleri i, eller noget andet fint revet grønt. F.eks. Gulerod, løg eller squash. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser, eller hvad du har liggende som skal bruges. Det kunne også være lidt kogte ris, kogt og most kartoffel. Ja, du kan nærmest bruge alt. :o)


Dette trick kan bruges både til farsbrød med okse og svinekød, frikadeller, forlorenhare, kødboller i ovnen, bøffer, sammenkogte retter, kødsovs, lasagne osv. Fint revet grønsager kan gemmes i alt! :o)

Det færdige og rygende varme farsbrød 

Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 08.25 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

onsdag den 5. februar 2014

''Banan-pandekager''

I denne uge må jeg spise efter T-modellen, som består af ½ tallerken grønt/frugt/bær, 1/4 fuldkorn og 1/4 protein. Og da jeg i mandags sad og spiste havregrød, tænkte jeg, at jeg måtte kunne lave et eller andet spændende. Og det kan jeg da! Jeg har både i går og i dag spist disse bananpandekager med skyr og blåbær. Mmmm.. For øvrigt har jeg nu flyttet 51 knapper over i ''tabte kilo'' - glasset. Så det går ret godt med vægttabet! Jeg er meget glad.


 Nok om det, nu til opskriften: 

  • 1 banan 
  • 1 æg 
  • 3/4 dl havregryn 
  • Skyr
  • Blåbær 
  • kanel


Bananen moses med en gaffel, ægget blandes i og til sidst havregrynene. Hvis bananen og ægget er lidt stort, kan man evt. komme lidt ekstra havregryn i.
Bag 5-8 små pandekager på en slip-let-pande ved jævn varme. Hold godt øje med dem, for det går rimelig stærkt.
Læg pandekagerne på en tallerken, kom lidt skyr på, drys med kanel og til sidst blåbær. Hvis du har lyst til at toppe med noget andet, så gør du jo bare det.


Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 07.15 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

torsdag den 30. januar 2014

Gulerods/agurke-tzatziki

I sidste uge stod menuen en aften på ovnkartofler, salat, græskfarsbrød og denne gulerods/agurke-tzatziki.
Det er en klassiker herhjemme og altid et hit. Jeg har endnu ikke mødt nogle som ikke kan lide den menu. Nogle gange får vi også bare alm. tzatziki til, kun med agruk, men variation er jo dejligt.


Du skal bruge:

  • 5-7 små gulerødder
  • 1 agurk
  • 1/2 l. Skyr (Jeg lavede også en laktosefri, med laktosefri cremefraiche istedet for skyr)
  • 3 fede hvidløg
  • Salt og peber

Gulerødderne skrælles, rives og kommes i en skål. Agurken vaskes og rives, hvorefter vandet vrides fra. Jeg plejer at tage en hånd fuld, og klemme vandet ud. Op i skålen og næste håndfuld.
Pres eller hak hvidløgene fint. Bland skyr i, sammen med salt og peber. Smag til, og kom evt. mere hvidløg i, hvis du ikke synes den er stærk nok.
Det kan bruges som tilbehør til rigtig mange ting, i min verden kan det nærmest spises til alt. Mmmm....

Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 20.00 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

onsdag den 29. januar 2014

Glutenfrie chokolade/nødde - cookies

Selvom jeg er på kur, skal Jesper jo ikke lide. Så jeg lavede her til aften lidt selv-pineri, og bagte nogle lækre småkager til ham, mens jeg selv kun kan nyde duften. Hvad gør man ikke får den man elsker? ;o)
Opskriften har jeg helt selv lavet. Jeg er efterhånden ved at være rimelig hård til at bage glutenfrit, hvis jeg selv skal sige det! Disse småkager er også allerede mere end godkendt, så dem kan jeg sagtens bage igen.



Til ca. 65 småkager skal du bruge: 

  • 110 g blødt smør 
  • 95 g brun farin 
  • 65 g sukker 
  • 1½ tsk. vaniliesukker 
  • 1 æg 
  • 45 g knækket boghvede
  • 100 g Schär mel Mix C, kan købes i bl.a. Bilka og Kvickly. 
  • 1 tsk. bagepulver 
  • 80 g hakkede mørk chokolade 
  • 70 g hakkede hasselnødder 


Smør, brun farin, sukker og vaniliesukker piskes jævnt. Ægget kommes i, og der piskes til det er jævnt og godt blandet. Knækket boghvede, melet og bagepulveret piskes i, og til sidst tilsættes chokolade og nødder.

Klat dejen ud med teskeer, på ca. 3 bageplader med bagepapir på. Jeg havde ca. 20-22 stykker på hver plade. Bag en plade af gangen ved 200 grader, i ca. 10 min.
Lad dem køle af på en rist, inden de kommes i en kagedåse.


Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 20.10 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

tirsdag den 28. januar 2014

Blomkålspizza

Ja, du har sikkert hørt om den før, og nu er det blevet min tur til at prøve kræfter med den. Hvad er så bedre end at få pizza på en lørdagaften, hvor den ellers bare skal stå på sofa hygge!
Jeg har læst en del forskellige opskrifter på blomkålspizzaen rundt på nettet, og de minder alle sammen rigtig meget om hinanden. For at der kan komme en mere, får I også min opskrift.


Jeg brugte:

  • 1 blomkålhoved
  • 3 æg
  • 4 tsk HUSK (HUSK er et kosttilskud som kan købes mange steder, det er en grøn og hvid kasse. Det er nogle fibre som binder det hele lidt sammen. Nogle bruger det også hvis de har problemer med fordøjelsen. Jeg bruger det til glutenfri bagning.)
  • 100 g revet ost
  • Salt
  • Peber
  • Oregano

Riv blomkålen på rive jern og bland resten af tingene i. Fordel blomkåls"dejen" på en bradepande med bagepapir. Bag den uden fyld ved 250 grader i 15-20 minutter. Til den sådan er lysebrun, husk at ovne er forskellige.
Tag bunden ud og kom det fyld på du synes er dejligt. Herhjemme plejer vi at bruge:

  • Tomatsauce
  • Skinke i strimler
  • Cocktailspølser
  • Championer
  • Rød peberfrugt
  • Revet ost

Kom pizzaen i ovnen igen, til fyldet er varm og osten smeltet.

Blomkålsbunden før og efter en tur i ovnen
Fyldet på bunden før og efter en tur i ovnen.

Note: Pizzaen kan godt række til 4 personer. Vi spise den ene halve til aftensmad og den anden halve til frokost dagen efter. Jeg varmede den bare lige 10 minutter i ovnen ved 200 grader.
I stedet for at rive blomkålen, kan man også køre det i foodprocesseren, hvis man ejer sådan en.
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 09.38 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

tirsdag den 21. januar 2014

Pasta salmon ala Charlotte

Vi har mange livretter herhjemme, men specielt Jesper er helt pjattet med denne ret. Det smager også fantastisk godt, og er nemt alt lave. 30 minutter, så er der serveret.


Du skal bruge:
300 g pasta (penne)(Jeg bruger glutenfrie fra Bilka eller Lidl)
Vand
Salt

1/4 l. Madlavningsfløde, eller i vores tilfælde sojafløde eller laktosefri fløde
1-2 dl. mælk, vi bruge laktosefri.
1 stort løg
3 fede hvidløg
1-2 dl kogevand fra pastaen
1 bt. Friske grønne asparges
400-450 g lask, jeg bruger dem fra frost.
250 g cherrytomater
Salt og peber

Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Kom fløde og mælk i en gryde eller sauterpande. Lad det koge op og kom så presset hvidløg og fint hakket løg i. Lad det koge lige så stille. Knæk det nederste af aspargesene, og skær dem i 1½-2 cm stykker. Kom dem i flødeblandingen og lad dem koge med.
I mens skæres laksen i ca. 2*2 cm stykker. Og på et andet skærbræt cherrytomaterne i kvarte.
Når pastaen næsten er færdig kogt, kommes laksen i flødeblandingen og koger med nogle minutter. Der tilsættes nu lidt af koge vandet, og resten af vandet hældes fra pastaen.
Den afdryppede pasta blandes med flødeblandingen, og det koger lidt videre, mens det smages til med salt og peber.
Lige inden servering tilsættes tomaterne.

Velbekomme! :o)

Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 20.16 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

lørdag den 2. november 2013

Æblegrød

Jeg husker tydeligt fra min barndom, at vi tit fik æblegrød. (Især om vinteren) Vi fik det både med mælk og sukker til dessert eller snack, som gammeldags æblekage og nogle gange som morgenmad med cornflakes og mælk. Mmmm, siger jeg bare! Vi har helt vildt mange æbler i år og jeg havde lige sådan lyst til at lave æblegrød af nogle af dem.

Opskrift:
800 g - 1 kg forskellige æbler (Gerne en blanding af mad- og spiseæbler)
4 dl vand
100-150 g sukker

Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i både og kom dem i en gryde med vandet.
Hvis man laver æblegrød tidligt på sæsonen, skal der næsten ingen vand i, men mine æbler er blevet lidt melet, og tog derfor en del vand.
Når æblerne er kogt møre og det er blevet til grød, smages der til med sukker.

Nyd æblegrøden varm eller lad den køle af.


Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 09.00 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

lørdag den 14. september 2013

Hyben-æble marmelade

Her i sensommeren/startet af efteråret er det oplagt at udnytte nogle af de lækre frugter naturen byder på. Jeg har derfor lavet denne hyben-æble marmelade med hyben fra Djursland og æbler fra min egen have. Man kan justere mængden af hyben og æbler alt efter hvad man gerne vil have der smager mest igennem.
Denne marmelade kræver lidt arbejde, da det tager tid at rense hyben. Gør det gerne udendørs, da det også kan svine lidt.

Hyben-æble marmelade (ca 6 glas):
800 g hyben (renset vægt)
600 g æbler skrællede og i både (renset vægt)
6-7 g revet ingefær (evt mere, da det ikke rigtig kunne smages)
ca 2,5 dl vand
ca 3 dl rørsukker
Vaniliestang - jeg brugte ca en halv stang uden korn, som jeg havde gemt fra et andet projekt. (Jeg opbevarer de "tomme" vaniliestænger i et lukket glas med sukker. På den måde har jeg også hjemmelavet vaniliesukker).

Hyben og æbler koges op med vandet. Jeg startede med 1,5 dl vand og tilsatte mere vand efterfølgende da jeg synes marmeladen var for tyk.
Vaniliestang og ingefær tilsættes så det koger med.
Lad marmeladen koge ved svag varme i 30 minutter.
Herefter mærker du på frugten om den er ved at være mør. Alt efter modenhed, skal hyben nogen gange koge længe, måske en time eller mere.
Tilsæt sukker - her startede jeg med 2 dl sukker, lod det koge med i 5 minutter og smagte så om der skulle mere i. På den måde kan man sikrer sig en marmelade der ikke bliver alt for sød, sådan kan jeg nemlig bedst lide den. Jeg tilsatte dog lidt mere sukker og lod det igen koge med.

Når frugten er mør (uden dog at være helt udkogt) og den ønskede sukkermængde er opløst, blender jeg marmeladen med en stavblender. Her kan du selv justere hvor grov eller fin du ønsker marmeladen.

Når marmeladen er færdig, hældes den på rene, skoldede glas. Lågene skyldes i Atamon og sættes på med det samme. På den måde er det med til at skabe vakuum i glasset.
Indsendt af Helle Kjeldgaard kl. 19.45 4 kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

tirsdag den 16. juli 2013

Kartoffelsalat med radiser og ærter

Jeg er helt vild med både kartoffelsalat med ''mælkedressing'' eller med ''oliedressing'', og for et par uger siden fik vi denne til aftensmad. Mmm, det var bare sommermad! :o)

Du skal bruge:
1 kg Kogte kartofler i skiver eller tern
200-300 optøede ærter
1 bundt radiser i skiver

2 store håndfulde hakkede krydderurter (Basilikum, persille, purløg eller hvad du lige har)
1½ dl olivenolie
½ dl hvidvinseddike
1 spsk æble eddike
salt/peber
1 spsk sennep
et lille nip sukker

Bland alle tingene til dressingen sammen, og smag den til. Kom vi radiser og ærter i, og til sidst kartoflerne for at de ikke går for meget i stykker.

Tilmed er opskriften både gluten og laktosefri på en helt naturlig måde og ikke ret svær at lave.
Hvis du vil lave den gluten og laktosefri, husk da at tjekke at der ikke er hvede og mælk i senneppen.
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 15.04 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

torsdag den 13. juni 2013

Rabarberkompot

Den røde farve fra rabarberne er simpelthen fantastisk.
Forleden dag kom naboen over med et bundt vin-rabarber og det sagde jeg selvfølgelig ikke nej tak til.
Jeg besluttede mig for at lave rabarberkompot på følgende måde:

Rabarberkompot

  • 400 g (vin)rabarber 
  • ca 250 g sukker (jeg puttede 280 g sukker i, men synes det blev lidt for sødt)
  • 1-1.5 stang vanilje 
Rabarberne skæres i 1-2 cm stykker og kommes i en gryde hvor sukkeret drysses over. Lad det trække i mindst en time sammen med vaniliestang. Jeg brugte en halv stang vanilje hvor jeg skrabte kornene ud og tilsætte både dem og stangen. Desuden brugte jeg godt en halv stang uden korn (se tips nedenfor).

Når rabarber, sukker og vanilje har trukket, koges det langsomt op ved svag varme. lad det simre til rabarberne er møre, jeg tror mine fik ca 10 minutter.

Kompotten er herefter færdig. Jeg foretrækker den afkølet. Den kan spises som den er, laves til rabarbertrifli eller som jeg har gjort de sidste par dage - tilsat et par skefulde til min morgenyoghurt.


Tips - vaniljestænger
Når jeg laver mad og der kun skal bruges korn fra vaniljestænger, gemmer jeg resten af stænglen i et glas med lidt sukker. På den måde har jeg altid vaniljestænger der kan koges med i fx rabarberkompot. Ligeledes kommer sukkeret i glasset også til at smage vanilje og det er derfor perfekt i fx en hjemmelavet iskaffe
Indsendt af Helle Kjeldgaard kl. 18.03 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

søndag den 28. april 2013

Salat med sort øje bønner

Denne salat er et godt bud på en vinter/tidlig forårs salat, nu hvor vi venter på at få mange af de friske sprøde salater til rådighed.
Salaten gør sig fx godt sammen med et stykke kød.

Salat med sort øje bønner


  • 2 dl sort øje bønner (sættes i blød i rigeligt vand dagen før du skal bruge dem)
  • vand
  • Herbamare (urtebouillion)
  • 2-3 gulerødder 
  • 1 rødløg 
  • 1 porre
  • 1-2 stilke bladselleri
  • olie
  • hvidvinseddike
  • persille, gerne i rigelige mængder.
Bønnerne som har stået i blød i 10-12 timer, evt mere, skyldes og koges i frisk vand tilsat Herbamare indtil de er møre. Det tager 30-45 minutter, så smag på dem undervejs.
Gulerødder skæres i mindre tern, rødløg i tynde både, bladselleri og porre i tynde ringe/skiver.
Lidt olie varmes på en pande, grøntsager tilsættes og steges til de er næsten møre. Det er en god ide at skrue lidt ned for panden efter at grøntsagerne er kommet på, så de ikke bliver branket og brune.

Bønner og grøntsager vendes sammen med rigeligt hakket persille. Tilsat hvidvinseddike. Jeg brugte ca 2 spsk, men det er en smagssag, så start med 1 og smag dig frem. 
Hvis salaten trænger til det kan du tilsætte lidt olivenolie. 
Smag til med salt og peber.
Indsendt af Helle Kjeldgaard kl. 16.00 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest
Sted: Ukendt placering.

lørdag den 27. april 2013

Hygge på en lørdag aften / opskrift på tomatsalsa

Fynsk Forår i glasset og hjemmelavet burger, det var hvad aftenmenuen stod på hos os idag. Slet ikke dårligt hvis du spørger mig. Hvad hygger du med sådan en lørdag aften?

Burgeren bestod af:

  • Hjemmebagt bolle (lavet på slum, så der  er desværre ingen opskrift at dele)
  • Frisk spinat og iceberg salat
  • Bøf af oksefars, ca 100 gram pr. bøf
  • Cheddar ost (jeg har købt en økologisk i Netto til 18 kr for 200 gram. Green's of Glastonbury hedder den og den kan anbefales)
  • Syltede drueagurker skåret i tynde skiver på langs
  • Bacon
  • Agurk
  • Tomat
  • Creme fraiche
  • Hjemmelavet tomatsalsa
Tomatsalsa:
1/2 løg
2 fed hvidløg
1/2 frisk chili
1 dåse hakkede tomater
salt
peber
ca 1 tsk rødvinseddike
ca 1 tsk sukker

Løg, hvidløg og chili hakkes fint. Steges kort tid i lidt olie. Tomater kommes i og de resterende ingredienser tilsættes.
Lad salsaen simre uden låg til den er kogt ind og blevet til en tyggere masse. Det tager 30-40 minutter.
Indsendt af Helle Kjeldgaard kl. 20.16 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

søndag den 10. marts 2013

Krydret æblepie

Krydret æblepie
Billedet er lånt af Arla - Krydret æblepie
Når jeg besøger folk, og de servere noget lækkert for mig, kan jeg aldrig lade være med, at spørger efter opskriften eller opsnuse hvor jeg kan finde den. Det er også sådan at denne opskrift er kommet på min liste over ''favoritter''. Jeg vil rigtig gerne dele den med jer, fordi det smager virkelig dejligt og så skal der en masse æbler i.
Opskriften kan du finde hos Karolines Køkken. - og så er det ellers bare i gang! :o)
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 11.31 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

mandag den 4. marts 2013

Rugfler


Disse rugfler er virkelig lækre. De er bagt med surdej og tager et par dage at lave da kerner skal stå i blød og dejen skal hæve længe. Men... det er absolut besværet værd og jeg skal snart bage en portion igen.
Opskriften på rugfler er fundet her hos "hvad skal vi bage".
Jeg havde ikke noget fuldkornshvedemel, i stedet tilsatte jeg grahamsmel og det fungerede fint.
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 17.14 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

søndag den 3. marts 2013

Falafel til pitabrød

For nylig tilbragte Søstrene Kjeldgaard en dejlig weekend sammen. Charlotte havde udsøgt sig et par ting vi skulle afprøve og det var bl.a. at lave falafel.


Vi brugte en opskrift fra Valdemarsro, opskriften finder du her. Det er en rimelig stor portion. Vi var tre sultne voksne og vi spiste kun ca halvdelen. Falaflerne smagte skønt, men vi synes godt de kunne have fået lidt mere krydderi, så det gør vi nok næste gang.

Vi spiste falaflerne i pitabrød med salat, tomat, agurk og rød peberfrugt. Opskriften på pitabrød finder du her.
Desuden lavede vi en dressing af:
Creme fraiche 9 %
Lidt presset hvidløg
Lidt sennep
Salt
Peber

Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 20.30 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest
Ældre opslag Start
Abonner på: Opslag (Atom)

Søstrene Kjeldgaard

  • Charlotte Kjeldgaard
  • Helle Kjeldgaard

Søg på vores blog

Etiketter

Aftensmad Baby Bloggen Blomster Bolig Broderi Bryllupskager Brød Bøger børn Bål Dekorationer Dessert DIY Drikke Efterår Fastelavn Fondant Giveaway Glutenfri Gode råd Haven Hjemmelavet slik Hverdagsglæder Hækling Jul Kager kidsmonth2015 Løb Mad Mad til mange Madplaner Marmelade Morgenmad Møbler Opbevaring Opskrifter Påske rabarber Redskaber Salater Snack Sommer Sponsoreret Stop madspild Strik Suppe Syltning Syværelset Tilbehør Udnyttelse af mad Vinter Vægttab Æbler

Populære indlæg

  • Det royale svøb
    Som lovet kommer her billeder af det projekt jeg har haft i hænderne de sidste måneder. Jeg har strikket det royale svøb, "det hele kon...
  • Endnu et hæklet zig-zag tæppe
    Endnu et hæklet tæppe er færdiggjort og det er mindst lige så flot som det første jeg lavede. Tæppet her er faktisk lavet på rester fra de...
  • Chicken tikka masala
    Jeg havde besluttet mig for at lave chicken tikka masala idag, efter inspiration fra Valdemarsros opskrift her . Faktisk havde jeg beslutt...
  • Over 5000 sidevisninger
    ... og 12 faste læserer. Nu er det blevet tid til Søstrene Kjeldgaard's første Giveaway. For jer som ikke helt ved hvad det er, så går d...
  • Hjemmelavet ''genbrugs-ispose'' (DIY)
    Jesper var så uheldig at brække en storetå for et par uger siden, og i den forbindelse brugte han den sidste engangs-ispose vi have i ska...

Blog-arkiv

  • ▼  2017 (1)
    • ▼  februar (1)
      • Er I der stadig?
  • ►  2015 (17)
    • ►  oktober (5)
    • ►  september (4)
    • ►  juni (1)
    • ►  maj (1)
    • ►  marts (2)
    • ►  februar (1)
    • ►  januar (3)
  • ►  2014 (38)
    • ►  oktober (6)
    • ►  august (4)
    • ►  juni (1)
    • ►  maj (1)
    • ►  april (4)
    • ►  marts (1)
    • ►  februar (11)
    • ►  januar (10)
  • ►  2013 (93)
    • ►  december (2)
    • ►  november (8)
    • ►  oktober (6)
    • ►  september (10)
    • ►  august (1)
    • ►  juli (9)
    • ►  juni (6)
    • ►  maj (7)
    • ►  april (16)
    • ►  marts (10)
    • ►  februar (7)
    • ►  januar (11)
  • ►  2012 (144)
    • ►  december (8)
    • ►  november (13)
    • ►  oktober (1)
    • ►  september (12)
    • ►  august (14)
    • ►  juli (9)
    • ►  juni (8)
    • ►  maj (17)
    • ►  april (16)
    • ►  marts (20)
    • ►  februar (18)
    • ►  januar (8)
  • ►  2011 (10)
    • ►  december (8)
    • ►  november (2)

Faste læsere

Fantastisk A/S tema. Leveret af Blogger.