Viser opslag med etiketten Syltning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Syltning. Vis alle opslag

torsdag den 26. september 2013

Rabarbersaft #2

Det er tid til at få høstet de sidste rabarber fra haven. Man kan enten rense dem, skære dem 1-2 cm stykker og fryse dem ned til senere brug eller udnytte dem med det samme.
Jeg valgte at lave saft af dem med det samme, da min fryser er ret fuld.

Jeg brugt:
1,3 kg rabarber
2 vaniljestænger uden kornene
40 g citronsyre
2 tsk. non-oxalsyre
1,3 l. vand
1 kg sukker

Rens og skær rabarberne i 2 cm stykker. Kog dem i 10 minutter sammen med vaniljestængerne, citronsyre og non-oxalsyre. Sig saften fra, og kog den op igen sammen med sukkeret. Skum saften og smag om der skal mere sukker i.
Skold nogle flasker med kogende vand og dyp proppen i atamon. Hæld den varme saft på flasker og luk dem med det samme.

Farven er fantastisk!

torsdag den 13. juni 2013

Rabarberkompot

Den røde farve fra rabarberne er simpelthen fantastisk.
Forleden dag kom naboen over med et bundt vin-rabarber og det sagde jeg selvfølgelig ikke nej tak til.
Jeg besluttede mig for at lave rabarberkompot på følgende måde:

Rabarberkompot

  • 400 g (vin)rabarber 
  • ca 250 g sukker (jeg puttede 280 g sukker i, men synes det blev lidt for sødt)
  • 1-1.5 stang vanilje 
Rabarberne skæres i 1-2 cm stykker og kommes i en gryde hvor sukkeret drysses over. Lad det trække i mindst en time sammen med vaniliestang. Jeg brugte en halv stang vanilje hvor jeg skrabte kornene ud og tilsætte både dem og stangen. Desuden brugte jeg godt en halv stang uden korn (se tips nedenfor).

Når rabarber, sukker og vanilje har trukket, koges det langsomt op ved svag varme. lad det simre til rabarberne er møre, jeg tror mine fik ca 10 minutter.

Kompotten er herefter færdig. Jeg foretrækker den afkølet. Den kan spises som den er, laves til rabarbertrifli eller som jeg har gjort de sidste par dage - tilsat et par skefulde til min morgenyoghurt.


Tips - vaniljestænger
Når jeg laver mad og der kun skal bruges korn fra vaniljestænger, gemmer jeg resten af stænglen i et glas med lidt sukker. På den måde har jeg altid vaniljestænger der kan koges med i fx rabarberkompot. Ligeledes kommer sukkeret i glasset også til at smage vanilje og det er derfor perfekt i fx en hjemmelavet iskaffe

lørdag den 13. april 2013

Ribsgéle

Jeg er ved at rydde op i vores fryser, fordi jeg gerne vil have den gjort ren, og det er nemmest når der ikke er så meget i den! Jeg havde stadig nogle bær fra i sommer, bla. ribs. Jeg har omdannet de frosne ribs til géle.

Jeg lavede det efter opskrift fra ''Den grønne syltebog'', som lyder sådan her:

1 kg ribs - frosne el. friske
2 dl. vand 
Koges op til saften kommer ud af bærrene. Nu skal saften sies fra bærrene - det kan gøres ved at lægge et klæde i en si og hænge den henne over en skål. Når du har fået så meget saft ud ud kan, skal saften måles op.
For hver liter saft du har skal der 1 kg sukker til
Saften koges op sammen med sukkeret nogle minutter. Sukkeret skal være opløst. smag evt. på det, så du er sikker på at den ikke er for sur.
Géleen hældes på skoldede glas. Den skal afkøle min. 6 timer inden man sætter skoldede, atamon skyllede låg på géleen.

Herhjemme bruger vi géleen til at komme i sovs, spise oven på boller eller som tilbehør til aftensmaden. Man kan også komme det i lagkager eller pynte kager med det.