Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

tirsdag den 21. oktober 2014

Glutenfrie honninghjerter - fordejen

Hvis du gerne vil lave lækre, friske og dejlige honningenhjerter til jul, så er det nu du skal i gang.
Fordejen skal nemlig stå i en måned og gerne mere. Jeg har lavet min første fordej for ca. en uge siden, og laver måske en til først i november. På den måde kan jeg lave friske honningenhjerter to gange i løbet af julen, og det kender jeg mange som vil sætte pris på!

Du skal bruge:

  • 500 g honning
  • 225 g orange finax
  • 225 g Jyttemel

Hvis du vil lave dem almindelig, skal du bruge 500 g hvedemel, i stedet for de glutenfrie meltyper.

Honning og mel, klar til at blive blandet. 
Vej mel og honningen af, ælt det godt sammen. Jeg bruger røremaskine, da dejen er meget tung og massiv. Når honning og mel er blandet godt, kommes det en lufttæt beholder og sættes i et køkkenskab ved stuetemperatur. Dejen skal nu stå og hygge sig mindst en måned. Jeg vender tilbage med næste skridt, når det er tid!

Den færdige fordej. 

torsdag den 16. januar 2014

Det færdige juletræstæppe

I slutningen af november/ starten af december lave jeg dette indlæg om, at jeg skulle i gang med at sy et juletræstæppe til juleaften. Det gik heldigvis meget bedre end forventet, med at få det lavet, og jeg nåede at blive færdig! YES!
Kantbåndet blev som det sidste syet på d. 23. december kl. 20.00 og efterfølgende blev juletræet sat ovenpå og så fik vi pyntet juletræ.
Jeg er super glad for resultatet, og meget stolt. Det ser sådan ud:




Der er et par stykker som har spurgt hvordan jeg har gjort, så jeg vil indenfor nærmeste fremtid lave en DIY af juletræstæppet til jer :o)

torsdag den 5. december 2013

Adventsdekoration 2013



Dette års adventsdekoration har Jesper og jeg lavet sammen. Vi var i Bilka en dag, hvor vi så svampene. (Vi kan godt lige svampe)  Jesper fik straks en ide til, at de kunne stå på vores store sølvfad sammen med fire lys og noget mos - og vupti, så havde vi en adventsdekoration.

Den ide var jeg med på, og købe en uge senere ting til den. Mosset har jeg hentet i skoven. Søndag eftermiddag gik jeg i gang med den, og lidt efter kom Jesper og var med. Det er lidt hyggeligt at have en adventsdekoration som vi har lavet sammen. Vi er blevet godt tilfredse med resultatet og den står rigtig godt på spisebordet i stuen.

Hvordan ser din adventsdekoration/krans ud i år? :o)

fredag den 22. november 2013

Brændte mandler

Man går ned af gågaden, og duften fanger næsen.. Mmmm, brændte mandler tænker man. Jeg elsker brændte mandler, og de er faktisk nemme at lave selv, så det er bare at komme i gang!


Du skal bruge:
200 g mandler
250 sukker
1 dl vand

Kom det hele i en pande med høje kanter eller en gryde. Rør rundt og få det i kog, lad det nu koge til alt vandet er fordampet. Sukkeret bliver nu sådan lidt hvidt og tørt. Her skal man bare fortsætte, til det begynder at blive brunt og smelte. Forsæt til du synes at mandlerne er blevet ''brændte'' nok og alt sukkeret hænger fast på mandlerne.
Hæld mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle lidt af inden du smager, og køl dem yderligere ned, inden du kommer dem i et tætsluttede glas.

Projekt juletræstæppe


Jesper og jeg skal holde vores første egen jul sammen herhjemme på gården i år. Det betyder, at vi skal finde ud af, hvad VI godt kunne tænke os og hvordan sådan en jul skal være. Hvad vil vi gerne have at spise, hvordan skal juletræet se ud og alle mulige andre ting.
Vi er enige om det meste, også juletræstæppet. Mine svigerforældre har et utrolig flot juletræstæppe, som er lidt patchwork agtigt og så alligevel ikke.
Derfor blev vi enige om, at jeg skal prøve at sy sådan et. Nu har jeg endelig fået købt stoffet og arbejdet kan gå i gang. Forsættelse følger...

søndag den 10. november 2013

Evighedsprojekt

Idag har jeg hygget mig med mit evighedsprojekt i form af en broderet julekalender. Projektet fik jeg foræret som et komplet sæt i 2002 af min skønne farmor. Dengang boede jeg i Tyskland og havde nogle lange mørke aftener der skulle fordrives med noget, derfor gav hun mig denne kalender.

Jeg har efterfølgende kun broderet på den meget sporarisk når lysten til broderi lige har grebet mig og derfor er der også et stykke vej endnu inden den kan siges at være færdig.
Mit mål er at den skal være klar når mine egne børn får brug for sådan en, så et par år har jeg vist lige at løbe på endnu! Dog må jeg vist hellere vinde den frem lidt oftere fremover hvis det skal lykkes.

mandag den 10. december 2012

Julestjerne

  
Denne type stjerne har vi også foldet nogle stykker af på dette års juleweekend. Stjernen på billedet er foldet af A4-papir, den bliver rimelig stor. I år gjorde vi os den erfaring at A5-papir giver en rigtig god stjerne-størrelse.
Foldeteknikken er slet ikke svær og der findes en vejledning til det lige her. Vi klipper 4 riller i papiret, i vejledningen klipper hun flere. Til at starte ud med, tror jeg det er en god ide ikke at lave med end 4 riller, så kan man udvide med flere riller når man forsøger med den næste stjerne. (man får nemlig straks lyst til at lave én mere!).

Du skal bruge:
Saks
limstift
klipsemaskine
papir


 

søndag den 9. december 2012

Juleweekend 2012

Årets juleweekend stod mest af alt i småkage-bagningens-tegn, og derfor ikke så meget nørkleri som de tidligere år. Vi har dog fået hæklet lidt, og foldet nogle forskellige stjerne i papir og silkepapir.


Det blev til vaniljekranse, figurkager med glasur, brunkager, klejner og vafler til at afslutte juleweekenden med.Der vil senere komme opskrifter på nogle af tingene, og den ene foldestjerne.

torsdag den 1. november 2012

Tørrede appelsinskiver

Travle oktober at ved at være forbi, og i dag skriver kalenderen 1. november, så nu skal der gang i bloggen endnu en gang. November er jo den sidste efterårsmåned, og lige om lidt er det december. Der går heller ikke så lang tid, inden vi kan fejre et års fødselsdag på bloggen.
 Jeg er så småt begyndt juleforberedelserne, og har derfor været i gang med at lave tørrede appelsinskiver, så Helle og jeg har noget at pynte årets juledekorationer med.

Skær 2 appelsiner i tynde skiver (2-4 mm.) og læg dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir. 


Tænd ovnen på 90 grader og varmluft. Sæt appelsinskiverne ind i ovnen og lad dem stå der ca. 1½ time. Jeg vendte skiverne ca. halvvejs. Når du tager skiverne ud at ovnen er det godt, at lade dem stå et par dag på køkkenbordet, inden du kommer dem i en pose, som ikke må lukkes.


Nyd duften af appelsin i køkkenet og tænk på hvor nemt og billigt det er at lave sit eget pynt til dekorationerne.

lørdag den 21. januar 2012

Honninghjerter


Honninghjerterne fra jul
 Jeg ved godt, at jeg enten er lidt for sent på den eller meget tidligt på den, med honninghjerterne. Det skyldes, at fordejen til disse skønne honninghjerter skal så i minimum en måned, før man kan bage af den. Jeg havde i november måned lavet en fordej, så jeg meget passende kunne bage hjerter til december. Der skete bare det uheldige, at over det halve af hjerterne fik jeg givet for lidt i ovnen, så de måtte smides ud.

For ikke at komme til, at begå samme fejl til næste jul, besluttede jeg mig for at lave en ny fordej, som så var klar i denne uge. Jeg bagte hjerterne i onsdags, og i dag er de klar til spisning. De skal nemlig lige stå i køleskabet i 3-4 dage inden de kan overtrækkes med chokolade og spises.

Opskriften er fra Meyer Bageri.
Honninghjerterne inden de bliver overtrukket med chokolad. 

Et nu overtrukket honninghjerte. Jeg glæder mig til at smage om de også smager godt denne gang.



onsdag den 21. december 2011

Julestjerne


Denne smukke stjerne har min kollegas datter lært mig at folde. Det er slet ikke så svært som det ser ud. Det eneste man skal bruge er: 6 ark papir, en limstift, en saks og en klipsemaskine. Foldevejledning kan ses her