Viser opslag med etiketten Blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomster. Vis alle opslag

søndag den 27. september 2015

Efterår i haven

Jeg knus elsker efterår! Det er sådan en fantastisk årstid, og så er det den tid på året, hvor jeg har fødselsdag, hvilket bare gør det endnu bedre. Efterår er sådan en god blanding af flotte solskinsdage, hvor man får røde kinder og hyggelige, grå, regnvejrsdage, hvor man bare kan hygge indenfor.
De mørke aftener sætter for alvor gang i kreativiteten igen, med symaskine og hæklenål - årh hvor jeg nyder det. Og så er det stearinlys-hyggetid. Når man tænder stearinlys om morgenen og aftenen, kommer de rigtig til deres ret, og bringer varme og hygge med sig. :o)

Haven er på en eller anden måde også magisk her om efteråret. Bladene skifter farve, de sidste blomster står og pynter, rønnebærene er blevet røde og giver lidt farve blandt alt det grønne, og vores hindbær bliver bare ved, og ved med at producere bær. Mums!

Jeg har taget lidt stemningsbilleder i haven, som jeg gerne vil dele med jer. Beklager på forhånd de mange billeder. :o)


Disse æbler skal inden længe laves til æblechips.


Denne georgine er normalt ens farvet, men den er fin på sin egen måde,
med flere farver.

Halloween græskarene er meget snart klar til at blive høstet!

Nogle pyntegræskar. Jeg ved ikke helt om de skal skifte farve? 




Enden i vores køkkenhave er besat med geoginer og græskar, samt et række porre.
Geoginerne er en fryd for øjet!

torsdag den 12. september 2013

Blomster i mit hjem

Jeg er så heldig, at vi har en  masse skønne og flotte blomster i haven. Så i går da jeg havde en fridag, fik jeg plukket nye og friske blomster ind. Dem gik jeg så og nød hele dagen og da min kæreste vendte hjem fra arbejde, fik jeg flere blomster! En stor virkelig flot buket. Wauw! Jeg må hellere lige huske at fortælle, at jeg fik buketten, som tak for hjælpen med at lave mad til et arrangement på hans arbejde i sidste uge. Og det var særdeles vellykket.
Lige meget hvor jeg kigger hen nu, kan jeg se friske blomster og jeg vil gerne dele synet med jer.

2 forskellige slags Dahlia i mit køkkenvindue

Kæmpe store dahlia'er i et af stuevinduerne

Solsikker fra min solsikkemark, der har blomstret i en måned nu.

Buketten fra min kæreste. Den er simpelthen bare så flot! Wauw!

Et lille nærbillede af buketten.
Jeg er helt vild med at buketten både fylder i højden og bredden.
Jeg har nemlig et perfekt sted til sådan en buket.

torsdag den 16. maj 2013

13 tulipaner

Denne buket selv-plukkede tulipaner ventede på mig da jeg kom hjem igår, hold da op hvor blev jeg glad og overrasket. Jeg har simpelthen verdens dejligste kæreste! 13 tulipaner, helt tilfældigt uden at han havde talt dem. Her skal måske så lige tilføjes at 13 er vores fælles lykketal.
Har du været glad, overrasket eller lykkelig for nylig?

mandag den 29. april 2013

Tulipaner og hjemme arbejde

Idag tilbringer jeg formiddagen hjemme grundet besøg af vvs-manden. Jeg har fået lov til at arbejde hjemmefra og bruger tiden på skriftligt arbejde og ind imellem et kig på disse skønne tulipaner, som min ligeså skønne og dygtige kæreste har foreviget.

torsdag den 16. august 2012

Lyng der pynter

Som jeg husker det har både farmor, mormor og mor altid været helt vilde med lyng. Jeg er også selv ret pjattet med det og synes det er så smukt - både udenfor og plukket ind som buketter.
I mandags havde vores forældre 35 år bryllupsdag, så jeg havde lavet en lille lyng buket de kunne få, da jeg var hjemme og spise aftensmad søndag aften.


Til mig selv har jeg lavet den I kan se på billedet.  Den står og pynter i vores gang, og byder velkommen når man kommer hjem.

Jeg vil foreslå at man tager sig en gå tur, hvor man ved der er lyng, tager en grensaks med og klipper noget til at tage med hjem. Du kan også lave det som kranse eller hjerter til at hænge på fordøren, eller små buketter til at pynte på middagsbordet. Kun din fantasi sætter grænser.

søndag den 8. april 2012

Flohmarkt


Berlinturen førte os også forbi et loppemarked, hvor jeg købte disse to kander. Tanken er, at de skal pynte på havebordet med årstidens blomster i.

søndag den 5. februar 2012

Orkide


Som Charlotte har skrevet tidligere, er vi vilde med orkideer i vores familie. Egentlig syntes jeg som barn, at de var ret grimme, men man har jo heldigvis lov at skifte mening.
Jeg kan godt lide det magiske ved at orkideen kan blomstre igen og igen og bedst som man tror den er gået i dvale, skyder den nye blomsterknopper.
Denne orkide fik jeg for et par år siden og den har stort set blomstret lige siden. Forleden dag var den ekstra magisk, som den stod der badet i den sidste eftermiddagssol.

Forkæler du dig selv?


Det gjorde jeg i torsdags.
Blomsterhandleren jeg kører forbi hver dag til og fra arbejde, reklamerer nemlig med halvpris på buketter om torsdagen. Kähler vasen jeg fik af Charlotte i julegave var endnu ikke blevet indviet, så jeg benyttede mig af tilbudet og har derfor nydt denne skønne buket hele weekenden.

fredag den 3. februar 2012

Hvad kan I godt lide?

Jeg har de sidste par dage, gået og tænkt over hvilke forventninger I, i grunden går og har til sådan en blog? Hvad kan I godt lide at Helle og jeg blogger om? Er I helt vilde når vi blogger opskrifter på ting vi har lavet, eller er det mere når vi har strikket, hæklet eller syet noget? Eller er det bare en blanding af det hele?

Jeg er bare lige lidt nysgerrig, fordi jeg jo stadig er ny i denne her blogverden. Jeg synes det er super hyggeligt at blogge om alle de ting jeg har lavet, og ved at Helle synes det samme. :o)

I får lige et billed af to små orkideer, som jeg har. I vores familie har vi en svaghed for orkideer, og det undre mig lidt, at Helle ikke har blogget om hendes endnu. ;o)

Smid endelig en kommentar. God weekend.