Viser opslag med etiketten Dessert. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dessert. Vis alle opslag

søndag den 23. juni 2013

Bananpandekager

Idag lavede jeg disse lækre bananpandekager efter Anne au Chokolats opskrift. Jeg undlod blot at tilsætte kanel.
Pandekagerne blev virkelig lækre og meget bedre end dem jeg tidligere har forsøgt mig med, måske fordi jeg denne gang tilsatte boghvedemel hvilket hjælper til at binde massen bedre sammen, måske fordi jeg huskede at stege dem ved middel varme (de andre gange har jeg nok haft lidt for meget blus på panden).
Pandekagerne hævede flot op, var nemme at vende og smagte skønt sammen med rabarberkompot.

tirsdag den 21. august 2012

Trøffeltærte 2

Da Charlotte havde lavet indlægget her, blev jeg inspireret og måtte lave en trøffeltærte til en trøffelelsker. Behøver jeg at sige, at den var et hit?
Jeg har brugt samme opskrift som Charlotte.

mandag den 9. juli 2012

Pavlova

Vi har serveret Pavlova to gange inden for en måned, først til Helles 30 års fødselsdag og efterfølgende til Charlottes studentergilde.
Pavlova består af en marengsbund pyntet med flødeskum og frisk frugt. Det er nemt at lave, men tager lidt tid, da bunden skal bage et stykke tid i ovnen. Tilgengæld er en Pavlova super lækker på et dessertbord og passer virkelig godt til sommerens frugter, så kast dig endelig ud i det.


Cirklen skal være lille og høj inden den kommes i ovnen, da den vil flyde en del ud.

Pavlova serveres traditionelt med kiwi, men andre frugter kan sagtens bruges.
Her har vi brugt kiwi, jordbær og blåbær.


Opskriften finder du her. Det er ret vigtigt at du ikke laver æggehvidecirklen større end der er angivet i opskriften, den flyder nemlig en del ud under bagningen. Jeg bagte den også ved lidt lavere temperatur end angivet i opskriften. Tror jeg gav den 190 grader i starten og derefter skruede ned til omkring 130 grader.

torsdag den 31. maj 2012

Ymerfromage med rabarber kompot


En aften i sidste uge havde jeg en kvart fløde, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til. Den blev lavet til ymerfromage, som vi spiste til dessert samme aften. Jeg tænkte at ymerfromage i sig selv var lidt for kedelig, så jeg fremstillede også en rabarberkompot tvi kunne spise til.
Jeg synes det blev en lidt for sød kombination, men det kunne løses med lidt mindre sukker i rabarberkompotten.

Ymerfromagen: 
http://arla.dk/opskrifter/Ymerfromage/ 

Rabarberkompot: 
300 g rabarber 
200 - 250 g sukker (Jeg bruge 300 g og det var for meget)
1 vanillestang

Skær rabarberne i 1 cm stykker og drys noget af sukkeret over dem, i en gryde. Flæk vaniliestangen, skrab kornene ud og bland dem med det sidste af sukkeret. Kom vaniliesukkeret og den tomme vaniliestang i gryden til det andet. Varm det forsigtigt op, og rør grundigt, indtil rabarberne væsker og sukkeret opløses. 
Kom den færdige kompot i en skål og lad den køle helt af.

Server ymerfromag og rabarberkompot sammen eller hver for sig.
God fornøjelse og velbekomme.