Viser opslag med etiketten Dekorationer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dekorationer. Vis alle opslag

mandag den 12. oktober 2015

Græskar i lange baner!

Jeg elsker efterår! 
Og jeg kan ikke sige det nok, der er så mange skønne ting i de måneder.
En af dem er, at pynte og skabe hygge udendøre. 
Vi bor jo på landet og har en dejlig nabo, der er leverings dygtigt i små ''Morten Kork halmballer'', hvilket gør min pyntning endnu mere hyggelig her om efteråret, for halm skal der til. 
Det giver en god base for den videre dekoration. 
Græskarene er fra egen avl, og blomsterne har jeg købt på planteskolen. 
Lanternen er fra Bauhaus. 

Herunder kommer et par stemningsbilleder: 
Efterårs-hygge ved fordøren. 
Efterårs-hygge ude i vores indkørsel - dagslys 
Her får både skraldemænd, postbud, gæster og forbipasserene også glæde af min dekoration. 

Efterårs-hygge ude i vores indkørsel - skumring 
Jeg glemte helt at sige, at dette faktisk er indlæg nummer 300 på bloggen! 
Det er da lidt vildt, at Helle og jeg har fået lavet så mange indlæg om ting vi går og nusser med af kreative ting og lækker madlavning.  

torsdag den 5. december 2013

Adventsdekoration 2013



Dette års adventsdekoration har Jesper og jeg lavet sammen. Vi var i Bilka en dag, hvor vi så svampene. (Vi kan godt lige svampe)  Jesper fik straks en ide til, at de kunne stå på vores store sølvfad sammen med fire lys og noget mos - og vupti, så havde vi en adventsdekoration.

Den ide var jeg med på, og købe en uge senere ting til den. Mosset har jeg hentet i skoven. Søndag eftermiddag gik jeg i gang med den, og lidt efter kom Jesper og var med. Det er lidt hyggeligt at have en adventsdekoration som vi har lavet sammen. Vi er blevet godt tilfredse med resultatet og den står rigtig godt på spisebordet i stuen.

Hvordan ser din adventsdekoration/krans ud i år? :o)

fredag den 1. november 2013

Græskar i lange baner!

Det vrimler med græskar, af forskellig art, alle steder hjemme ved os lige for tiden. Nogle af egen avl og nogle som min kæreste har fået med hjem fra arbejde.
Jeg vil lige vise jer billeder af det, for jeg synes det ser virkelig hyggeligt ud og komme med et bare gode tricks.


Jeg havde set et sted på nettet, hvor de have skåret låget til græskarlygten, som på billederne ovenfor. Det er vildt smart. Det er både nemmere at skrabe indholdet ud og tænde lygten.
Vi har både skåret og boret huller i lygterne. Junior på 2 år kunne nemlig hjælpe far med at bore hullerne, men ikke så godt med at bruge den skarpe kniv.


Græskarene er både inde og ude. Det er bare så hyggeligt.

Et godt trick er, at pensle sit udskåret græskarhoved med atamon og sørge for at det ikke får for meget vand. Dette gør at du har glæde af (u)hyggen i lidt længere tid, inden den mugner.

fredag den 27. september 2013

Efterårsdekoration


Det var desværre lidt svært at få taget et ordentligt billede af denne dekoration, som jeg lavede i går. Men jeg vil gerne bare rigtig gerne vise jer den alligevel. Jeg har fået inspiration fra et billede, jeg har set på Pinterest.

Jeg har brugt:
1 stor kurv med sådan nogle træspøner, ligesom man bruge i købmandskurve.
1 hallowen græskar
2 små hvid pynte græskar
2 små Hokkaido græskar
1 grønt pyntegræskar
5 æbler
Nogle rønnebær med lidt blade

Så er det ellers bare at lægge tingene i kurven, som man synes det ser flot ud.
Min kurv stå i vores gang, på en gammel slagbænk som vi fik for et par uger siden, af Jespers Moster og Onkel. Hvis jeg selv skal sige det, er det utrolig vellykket. ;o)


 Jeg bliver også lige nødt til at vise jer dette billede, jeg tog at solopgangen onsdag morgen.
God weekend!

onsdag den 14. november 2012

DIY - Efterårs/vinter lysdekoration



Det kræver ikke mange materialer, at lave en sød dekoration som denne.
Du skal bruge: Et fad, nogle blok lys, nogle pynte sten og ting fra naturen du synes er flotte. 
Så sætter man det bare op så man synes det ser pænt ud, og vupti, så har du noget der pynter. 
Jeg brugte sorte pynte sten, et glas fad, hvide bloklys, husløg og nogle kogler.

torsdag den 1. november 2012

Tørrede appelsinskiver

Travle oktober at ved at være forbi, og i dag skriver kalenderen 1. november, så nu skal der gang i bloggen endnu en gang. November er jo den sidste efterårsmåned, og lige om lidt er det december. Der går heller ikke så lang tid, inden vi kan fejre et års fødselsdag på bloggen.
 Jeg er så småt begyndt juleforberedelserne, og har derfor været i gang med at lave tørrede appelsinskiver, så Helle og jeg har noget at pynte årets juledekorationer med.

Skær 2 appelsiner i tynde skiver (2-4 mm.) og læg dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir. 


Tænd ovnen på 90 grader og varmluft. Sæt appelsinskiverne ind i ovnen og lad dem stå der ca. 1½ time. Jeg vendte skiverne ca. halvvejs. Når du tager skiverne ud at ovnen er det godt, at lade dem stå et par dag på køkkenbordet, inden du kommer dem i en pose, som ikke må lukkes.


Nyd duften af appelsin i køkkenet og tænk på hvor nemt og billigt det er at lave sit eget pynt til dekorationerne.

lørdag den 22. september 2012

Blomster af toiletrullerør...

Det er hvad denne lørdag aften bl.a. bliver brugt på.
Gennem mit arbejde har jeg fået tilgang til nogle af Tina Dalbøges e-bøger. Jeg må ellers indrømme at hun indtil nu ikke rigtig har imponeret mig og at hendes trang til at lave ting ud af alt muligt, har forekommet mig en kende ubrugeligt og på ingen måde kønt.
Imidlertid har jeg nu måtte ændre mening, i hvertfald i forhold til hendes ideer med paprør fra toilet/køkkenruller. Jeg har planer om at skulle lave et projekt med nogle børn på mit arbejde, hvor vi netop skal bruge paprør, så derfor var det nu tid til at afprøve lidt.

Disse tre blomster er lavet af lidt mere end et toiletrør. Dette er kun begyndelsen. Vender tilbage når der er mere at vise frem.

lørdag den 17. december 2011

Juledekorationer

Siden 1987 har Helle haft en årlig juletradition med vores farmor, hvor der er blevet fremstillet juledekorationer til familie og venner. De seneste år har Charlotte også været med og er blevet godt oplært.
I år er det første år vi skal lave juledekorationer uden vores kære farmor, men vi bærer traditionen videre i hendes ånd og mindes de mange fantastiske stunder sammen med hende.
Herunder er lidt billeder af dagens kreationer.


Denne trærod står altid på vores forældres dækketøjsskab.

Vi kan godt lide at holde dekorationerne i naturmaterialer.


En meget enkel og nem dekoration.

Denne dekoration er lavet i farmors ånd og pyntet som hun ofte har pyntet de dekorationer hun lavede. Hun elskede fugle og brugte gerne store grangrene. Den 24. december sætter vi denne dekoration ved hendes gravsted.