Søstrene Kjeldgaard

Kager

  • Startside
  • Mad opskrifter
  • Håndarbejdsopskrifter
Viser opslag med etiketten Bloggen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bloggen. Vis alle opslag

søndag den 19. februar 2017

Er I der stadig?

Foråret er rykket indenfor.
Det er over et år siden at der sidst er sket noget her på bloggen, men det sidste stykke tid har det kriblet lidt i mig og lysten til at blogge er i den grad tilstede. Dog ved jeg ikke helt om tiden og overskuddet er der, men det er der jo kun en måde at finde ud af på.

Jeg har også leget rigtig meget med tanken om, om jeg skulle lave en ny blog. En blog som kun er min. Jeg grubler stadig over det, og er ikke kommet frem til noget. På den ene side har jeg lyst til at føre denne blog videre, da den gemmer på enormt mange opskrifter og historier. På den anden side er den jo ikke væk, hvis jeg lavede en ny blog.

En ny blog har også været i tankerne, fordi mit liv har ændret sig meget siden det første blog indlæg og ligeså har min søsters. Så de ting jeg nu vil blogge om,vil måske være lidt anderledes end tidligere.

Men er I der endnu? Har I lyst til at læse med?

Og så har jeg fået nyt kamera, jeg stadig er ved at lære at kende.

Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 21.08 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

fredag den 2. oktober 2015

Kids month - præsentation

Her kommer mit bidrag til en præsentationen af min blog, i forbindelse med #kidsmonth.

Jeg har haft denne blog sammen med min storesøster siden november 2011.
Vi har lige siden vist nogle af vores kreative projekter frem.
Det er en lille blog med ikke så mange følgerne, det er mest venner og familie, der normalt kigger med, men alle andre er også mere end velkommende :o)

Jeg er 23 år og bor på et lille landsted i Vestjylland sammen med min kæreste og vores hund Rana. Jeg er bonusmor til Lauge på 4 år, som vi heldigvis har ret tit :o)
Til dagligt læser jeg til fysioterapeut i Esbjerg og er færdiguddannet til sommer. I min fritid nyder jeg at sidde ved sybordet, hækle i sofaen, være i haven og lave mad og bage.

Jeg glæder mig til at være en del af denne blog-udfordring, som også er min første.


Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 09.31 2 kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

søndag den 27. september 2015

Efterår i haven

Jeg knus elsker efterår! Det er sådan en fantastisk årstid, og så er det den tid på året, hvor jeg har fødselsdag, hvilket bare gør det endnu bedre. Efterår er sådan en god blanding af flotte solskinsdage, hvor man får røde kinder og hyggelige, grå, regnvejrsdage, hvor man bare kan hygge indenfor.
De mørke aftener sætter for alvor gang i kreativiteten igen, med symaskine og hæklenål - årh hvor jeg nyder det. Og så er det stearinlys-hyggetid. Når man tænder stearinlys om morgenen og aftenen, kommer de rigtig til deres ret, og bringer varme og hygge med sig. :o)

Haven er på en eller anden måde også magisk her om efteråret. Bladene skifter farve, de sidste blomster står og pynter, rønnebærene er blevet røde og giver lidt farve blandt alt det grønne, og vores hindbær bliver bare ved, og ved med at producere bær. Mums!

Jeg har taget lidt stemningsbilleder i haven, som jeg gerne vil dele med jer. Beklager på forhånd de mange billeder. :o)


Disse æbler skal inden længe laves til æblechips.


Denne georgine er normalt ens farvet, men den er fin på sin egen måde,
med flere farver.

Halloween græskarene er meget snart klar til at blive høstet!

Nogle pyntegræskar. Jeg ved ikke helt om de skal skifte farve? 




Enden i vores køkkenhave er besat med geoginer og græskar, samt et række porre.
Geoginerne er en fryd for øjet!

Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 08.00 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

onsdag den 10. juni 2015

Rabarber i lange baner!

Mine rabarber går total amok i år, og vokser ud over det hele! Jeg plukkede for nogle uger siden 5 kg, uden at man kunne se, at jeg havde taget en eneste. Det er helt vildt. Mine forældre var et smut forbi går, og min mor fik en ordentlig portion med hjem, heller ikke det er at se.


Jeg har allerede lavet saft, men det bliver jeg nødt til at gøre igen, inden sommeren er over.
Ellers har jeg planer om at lave grød, jordbær/rabarber marmelade og en enkelt tærte.




Så er det rabarbersaft😋 Jeg havde sku ikke flasker nok 😂 #rabarbersaft #flotfarve



På nettet har jeg også fundet nogle nye opskrifter, jeg har lyst til at afprøve:
- Rabarbermuffins med hvid chokolade og mandler
- Små oksekødspakker med hot rabarberkompot
- Stege rødspættefileter med rabarberkompot

Hvad for nogle spændende ting plejer I at bruge rabarber til?



Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 21.18 1 kommentar:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

mandag den 13. oktober 2014

Efterår

Efteråret er for alvor over os, og det er på tide at gøre efterårsklar i hus og have. Efterår er i særdeleshed en af mine ynglings årstider, det er så smukt at træerne skifter farve, efterårs-solskinsdage er vidunderlige og alt går ligeså stille i hi for vinterens kommen.
Køkkenhaven er næsten ryddet for vinteren, alle kartoflerne er gravet op og pakket i papirsposer og vi har endelig fået gang i fyret, så huset kan blive varmet igennem og der kan komme gulvvarme på badeværelset. Jubiiii!!!

Efterår for mig betyder i høj grad også indendørshygge med stearinlys, tæpper og kreativitet. Jeg har rigtig fået hisset min symaskine op de sidste par uger, og nyder det i fulde drag.
Jeg vil gerne dele nogle efterårs-glimt fra vores lille landsted med jer, og de kommer her.

Kartoflerne er klar til at blive pakket i halmen, så vi har kartofler hele vinteren.
Symaskine og overlocker er igang næsten hver eneste dag lige i tiden. Det er så skønt! 
Jeg har blandet andet syet disse tre par babybukser. 
Alle de sidste græskar i haven blev høstet for nogle uger siden, og står nu tørre i stuen.
Vores gamle drivhus er pillet ned og et nyt skal op til foråret. 
Jeg har pyntet lidt op med græskar til vores gårdsplads. 
Krydderurterne fra i sommer kunne ikke mere, og er skiftet ud med krysantemum og bjergthe.  
Vi har et spise-kastanje-træ i haven, der har fremtryllet nogle store flotte kastanjer i år!
Og der var mange af dem. 

Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 11.43 2 kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

tirsdag den 27. maj 2014

Shelter, haven og stilhed på bloggen

Foråret er over os. Altså sådan for alvor! Vi er udenfor næsten hele tiden, vi sover ude, vi spiser de fleste måltider ude og så bruger vi eftermiddage og aftener efter skole og arbejde ude. Det er lækkert at være så meget ude igen, men det betyder også at bloggen bliver lidt forsømt.
Jeg har lige talt sammen, og jeg har faktisk taget billeder til 8 indlæg der bare ligger og venter på at blive skrevet, så der kommer forhåbentligt lidt indlæg i nærmeste fremtid. :o)

Shelteren som vi helt selv har bygget! :o) 
Noget af det jeg har haft meget travlt med er at bygge vores shelter færdig, og nu er den færdig! Den blev færdig søndag d. 18/5 kl. 19.30, og det blev også den nat vi sov første gang i den. Jeg er virkelig glad for den og det er Jesper og Lauge også. Vi elsker at sove ude, og så blive vækket om morgen af fugle der synger og solen der skinner.

Der går også meget tid med at passe haven nu. Græsset vokser så hurtigt, at vi næsten ikke kan følge med til at få det slået, alt pipler frem i køkkenhaven - både de ønskede ting vi har sået og det mindre ønskede ukrudt!, og vi har travlt med at holde øje med alle vores Plettet Gøgeurt, som er den vild orkide. De er selvsået på vores mark og fredede. De har de sidste år bare bredt sig mere og mere. Sidste år havde vi omkring 23 med blomst og i år har vi talt 35 med blomst og 4 der ikke har sat blomst endnu. Det er virkelig fantastisk :o)

En af vores små Plettede gøgeurt
Jeg synes tiden flyver af sted, og om ca. 4 uger skal jeg til eksamen og så er det sommerferie. Hold da op! Men jeg nyder livet og alle de ting vi får lavet, og jeg glæder mig til sommerferie. :o)
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 09.15 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

onsdag den 2. april 2014

Nye bagebøger

Der sker utrolig meget inden for glutenfri bagning for tiden. Siden Jesper fik konstateret cøliaki i juni måned, er der kun kommet mere fokus på det her i Danmark, og der bliver løbende udgivet nye bøger. Der kommer flere og flere forskellige produkter i butikkerne og der kommer flere og flere blogs som handler om at leve glutenfrit og bage glutenfrit. Ja, jeg klager bestemt ikke, for det gør på alle måder vores hverdag nemmere!


LCHF er jo også utrolig moderne lige nu, og det klager jeg bestemt heller ikke over, for det er faktisk en glutenfri livsstil og den kaster mange gode opskrifter af sig som vi kan bruge og jeg får gode ideer til nye ting. Så da Jane Faerber i sidste uge udgav sin nye bog ''Brød og kager'', blev jeg altså nødt til at købe den. Med i kurven røg ''Bag glutenfrit'', som jeg har haft et godt øje til nogle måneder.
Så når jeg er færdig med at læse til eksamen på tirsdag, skal der afprøves nye opskrifter! :o)
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 08.21 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

onsdag den 12. februar 2014

Eftermiddagshygge med henrivende havrebrud

Henrivende havrebrud

Efter opfordring fra min søster, bagte jeg forleden dag disse henrivende havrebrud. De blev virkelig lækre og kan klart anbefales.
Opskriften finder du her.
Et godt råd er, at holde lidt igen med melet. Jeg endte med kun at bruge ca 800 gram (opskriften siger omkring 1 kg). Melmængden i en opskrift skal altid kun ses som vejledende, idet der kan være stor forskel på de enkelte meltyper (også inden for hvedemel).


Jeg blev selvfølgelig nødt til at smage på det lækre bagværk og det blev til en skøn eftermiddagshygge stund med tilhørende chailatte.
Indsendt af Helle Kjeldgaard kl. 09.28 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

mandag den 27. januar 2014

Fastelavnsboller og tilbage på banen.

Så er det vist på tide at jeg igen melder mig på banen med et blogindlæg. På den håndarbejdsmæssige front har jeg været igang med et større, tidskrævende projekt (mere om det på bloggen i løbet af nogle dage) og på den mere private front, er en stor del af min energi gået til den lille badutspringer der vokser i min mave og som snart melder sin ankomst. Jeg har ikke haft den store lyst til spændende eksperimenter i køkkenet, så bloggeriet gik lidt i sig selv for mit vedkomne.

Nu har jeg dog besluttet at melde mig tilbage på banen for en stund inden tid og overskud bliver en mangelvare:o)

Idag bagte jeg årets første fastelavnsboller. Jeg bruger en opskrift som min mor altid har brugt og jeg synes at det bliver de bedste. Sidste år eksperimenterede jeg med at reducere smørmængden samt at tilsætte lidt groft mel, men resultatet blev efter min mening ikke helt så godt, så jeg er tilbage ved den gamle opskrift og det er også den du får her:
Fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller (med creme) 24 stk

  • 200 g smør
  • 2 dl mælk 
  • 50 g gær 
  • 50 g sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 æg
  • 500-550 g hvedemel
Smør smeltes ved lav varme. Heri hældes mælken, tjek at massen er lun inden den hældes i en skål hvor gær er smuldret. Rør til gær er opløst og tilsæt derefter de øvrige ingredienser. Hold lidt igen med melet, til du mærker hvor meget dejen har brug for.
Dejen æltes til en ensartet, klæbrig dej og stilles til hævning i ca 1,5 time eller til den er hævet til dobbelt størrelse.

Imens laves cremen:
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk mel
  • 2 dl mælk
Æggeblomme, sukker og mel piskes sammen. Derefter piskes mælken i og det hele varmes til kogepunktet under jævnlig piskning. Cremen skal koge et par minutter under omrøring og den skal være tykkere end da du startede, inden du stiller den til afkøling.

Når dejen er hævet tilstrækkeligt, deles den i to og hvert stykke rulles ud, så du kan dele det i 12 firkanter af ca 10x10 cm. På hver firkant kommes en lille klat creme og dejen lukkes grundigt omkring cremen. Her gælder det om at være omhyggelig, da cremen ellers vil sive ud under bagningen.

Bollerne sættes til hævning i ca 30 minutter og pensles med æg inden de bages i forvarmet ovn ved 220 grader i ca 10 minutter.

Tilsidst kan du pynte fastelavnsbollerne med glasur (fotografen var desværre ikke hurtig nok inden dem med glasur var spist!)


Indsendt af Helle Kjeldgaard kl. 19.58 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

onsdag den 15. januar 2014

Et nyt år - 2014

Godt nytår! - lidt forsinket

2014 er skudt i gang, på bedste vis. Den sidste måned af 2013, var der meget stille på bloggen (og starten af januar, grundet tekniske problemer), men det betyder ikke at Helle og jeg ikke var aktive. Vi havde vores årlige juleweekend først i december, hvor vi fik bagt julesmåkager, hæklet og slappet af.
Derudover har jeg også bagt glutenfrie julesmåkager, lavet konfekt, købt julegaver, pyntet op og gjort klar til at vi skulle holde juleaften. Det har været en fantastisk juleferie og den har virkelig givet mig ny energi til 2014, som bliver et fantastisk år! Overskuet herhjemme bliver større og større, i takt med at vi har fået mere og mere styr på Jespers glutenallergi.

Overskuet er faktisk nu så stort, at jeg sidste mandag startede op på et 3 måneders slankecoaching forløb. Jeg får hver uge hjælp af en coach, som har en kostplan, en motionsplan og gode og støttende råd klar. I dag er der gået 9 dage, og alt går som det skal, og jeg er ved godt mod. For at sikre motivationen bliver oppe, har jeg lavet et lille redskab, som jeg fornylig så på Pinterest.


Billedet taler vel næsten for sig selv. I det ene glas er alle de kilo jeg gerne vil tabe, og det andet glas bliver så fyldt i takt med at jeg taber mig. Jeg vil gerne være 17 kg lettere, så der var til at starte med 170 knapper i ''kilo at tabe'' - glasset. Hver knap symbolisere 100 g. Jeg har allerede 33 knapper i ''tabte kilo'', så kan i selv regne ud hvor meget det er. ;o)
Der udover har Jesper taget et ''før'' billede af mig i undertøj, sådan at jeg senere i forløbet kan tage et nyt billede og forhåbentlig se en stor forskel. :o)

Ny livsstil og vægttab er mit nytårsforsæt i år. Har du nogle vilde planer for 2014?
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 19.00 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

fredag den 10. januar 2014

Tekniske problemer

Undre du dig over stilheden?
Jeg havde egentligt tænkt at mit første indlæg i år, skulle være noget med godt nyår, menn... Teknikken driller og jeg kan bare ikke få lov til at lægge billeder ind i mine blogindlæg.
Jeg har faktisk 4 blogindlæg klar, de mangler bare billederne før jeg kan lægge dem op.
Så indtil jeg finder ud af hvad der er galt, kommer der desværre ingen blogindlæg. ØV!


Hvis der sidder en med en god ide, så sig endelig til. Jeg er snart desperat...


Men godt nytår, jeg glæder mig til at blogge i 2014, hvor bloggen til november kan fejre 3 års fødselsdag. :o)
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 12.23 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

søndag den 10. november 2013

Evighedsprojekt

Idag har jeg hygget mig med mit evighedsprojekt i form af en broderet julekalender. Projektet fik jeg foræret som et komplet sæt i 2002 af min skønne farmor. Dengang boede jeg i Tyskland og havde nogle lange mørke aftener der skulle fordrives med noget, derfor gav hun mig denne kalender.

Jeg har efterfølgende kun broderet på den meget sporarisk når lysten til broderi lige har grebet mig og derfor er der også et stykke vej endnu inden den kan siges at være færdig.
Mit mål er at den skal være klar når mine egne børn får brug for sådan en, så et par år har jeg vist lige at løbe på endnu! Dog må jeg vist hellere vinde den frem lidt oftere fremover hvis det skal lykkes.
Indsendt af Helle Kjeldgaard kl. 16.20 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

onsdag den 2. oktober 2013

Færdiggørelse af hængepartier

Denne onsdag formiddag bruger jeg på at nørkle lidt med halvfærdige projektet. Sådan nogle har det med at hobe sig op og ofte er det kun få detaljer der mangler - en kant der skal syes sammen eller en snor der skal hækles.
Jeg er forfærdelig dårlig til at få afsluttet de projekter jeg går igang, men nu hanker jeg op i mig selv. Jeg har nemlig besluttet at nogle af projekterne skal gøres færdige inden jeg må starte på et lidt større projekt jeg har i tankerne. Måske det er motivation nok? Idag er arbejdsomheden ihvertfald tilstede, så det er med at udnytte det.
Indsendt af Helle Kjeldgaard kl. 08.45 1 kommentar:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

torsdag den 12. september 2013

Blomster i mit hjem

Jeg er så heldig, at vi har en  masse skønne og flotte blomster i haven. Så i går da jeg havde en fridag, fik jeg plukket nye og friske blomster ind. Dem gik jeg så og nød hele dagen og da min kæreste vendte hjem fra arbejde, fik jeg flere blomster! En stor virkelig flot buket. Wauw! Jeg må hellere lige huske at fortælle, at jeg fik buketten, som tak for hjælpen med at lave mad til et arrangement på hans arbejde i sidste uge. Og det var særdeles vellykket.
Lige meget hvor jeg kigger hen nu, kan jeg se friske blomster og jeg vil gerne dele synet med jer.

2 forskellige slags Dahlia i mit køkkenvindue

Kæmpe store dahlia'er i et af stuevinduerne

Solsikker fra min solsikkemark, der har blomstret i en måned nu.

Buketten fra min kæreste. Den er simpelthen bare så flot! Wauw!

Et lille nærbillede af buketten.
Jeg er helt vild med at buketten både fylder i højden og bredden.
Jeg har nemlig et perfekt sted til sådan en buket.
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 08.13 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

mandag den 15. juli 2013

En helt ny verden...

Min kæreste, Jesper, har været syg i en længere periode, og lægerne har nu endelig fundet ud af at det ''bare'' er Cøliaki (glutenallergi). Denne glutenallergi giver nogle nye udfordringer i hverdagen, som vi i snart 3 uger har taget kampen op imod med succes. Trods frustration og uvidenhed er vi kommet utroligt godt fra start.
Cøliaki er noget man har resten af sit liv, og den kan kun behandles/holdes nede med glutenfri kost, så det er lidt af en omvæltning. Heldigvis får man på Esbjerg sygehus rådgivning hos diætist som hjælper en godt på vej.

På grund af dette kommer der en del glutenfri opskrifter og gode råd om at leve glutenfrit, fra mig her på bloggen fremadrettet.

Det har været en værre jungle at finde rundt og er det stadig. Vi er dog ved at have lært, hvad der skal kigges efter når vi handler. Der findes både glutenfrie produkter og naturligt glutenfrie produkter.
Man kan købe en række forskellige meltyper, færdigbagt brød, pasta, kager og meget andet. Det er sådan set rigtig dejligt, men det er bare ikke det hele som smager lige godt. Vi er derfor i gang med en afprøvningsproces, for at finde ud af hvad Jesper kan lide og hvad for noget mel jeg synes er godt at bage med.

Glutenfrie produkter

Naturligt glutenfrie produkter
Jeg skylder måske lige at fortælle, at gluten findes i hvede, rug og byg. Man bliver overrasket hvor mange ting som indeholder en af disse 3 ting. f.eks. madlavningsfløde, øl, lakrids og MEGET andet. Man kan altså ikke tåle alm. brød, pasta, færdig sovser, morgenmadsprodukter, kager, noget slik, nogle chips, ristede løg, noget ketchup, noget remolade, noget mayonaise  - listen er lang.

Naturligt glutenfrie produkter er ting der fra naturen ikke indeholder gluten: Kartofler, ris, boghvede, græskarkerner, hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner, majs, kikærter, maizena, kartoffelmel mv.

Vi forsøger at fokusere på alle de ting man gerne må få, og det hjælper os godt på vej. Vi bliver hverdag klogere! :o)

Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 08.35 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

torsdag den 11. juli 2013

Sommerferie og opskriftoversigt

For snart 2 uger siden fik jeg sommerferie fra studiet, med en veloverstået eksamen. Dog betød det ikke sådan rigtig ferie, da jeg skal arbejde en del i min ferie. Men, men, men... Bare det ikke at skulle lave lektier og læse i 8 uger, er ren luksus for mig.

Da jeg ikke skal brug en masse tid på lektier, har jeg i stedet fået lavet en opskriftoversigt over alle madopskrifter og håndarbejdsopskrifter som vi har lagt på bloggen. Oversigterne vil løbende blive opdateret som der kommer nye opskrifter, og meningen er at det skal være nemmere at finde frem til vores opskrifter.

Vi håber at I bliver glad for det.

På grund af det gode vejr har der nok været liiiddt stille her på bloggen, men jeg har taget billeder til en del indlæg. De kommer når der kommer lidt regn  :o)

Rigtig god sommer!
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 09.45 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

tirsdag den 11. juni 2013

Familien bål..


...er nu fuld endt! Jesper og jeg, har som den sidste del af familien får lavet en bålplads.  Alle mine søskende har og mine forældre. Vi er ret begejstret for at have bål i Familien Bål, og kan nærmest ikke ses uden at der skal tændes et. Inden for den sidste måned ca. har vi fejret 3 fødselsdage og til alle fødselsdagen havde vi bål.

 Det er vores ene svigerinde Malene der har døbt os Familien Bål, og jeg er helt pjattet med det!! :o)Vi var til hendes fødselsdag i lørdags, hvor aftensmaden skulle tilberedes over bål ved fælles hjælp.

Bålmenuen stod på:
- Nye kartofler i sølvpapir - bagt i gløderne
- Majskolber bagt i gløderne
- Svinemørbrad pakket i saltdej og bagt i gløder

Jesper og jeg kommer helt sikkert til at lave mad over bål i løbet af sommeren, og jeg glæder mig som et lille barn. Der er bare noget helt specielt ved det. I går aftens var den ene naboknægt med til at indvie vores nye bålplads. Vi bagte snobrød, stegte pølser og ristede skumfiduser med mariekiks. Det var en fantastisk stille, lun og smuk aften, så vi nød det i fulde drag alle mand, også Rana.

Glæd jer til blogindlæg om bålmad - jeg garantere, at der både vil være vellykket og knap så vellykket mad på programmet. Det er charmen ved bålmad. ;o)
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 11.06 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

fredag den 7. juni 2013

Ansigtszoneterapi

- Dette indlæg er sponsoreret, og meningen er helt min egen.

Mandag aften var jeg i Grindsted og få ansigtszoneterapi hos Klinik H.
Jeg synes virkelig at det er en lækker måde at slappe af på og give sig selv lidt luksus.
Sådan en behandling som jeg fik varede 30 minutter, og hvert eneste minut er en fryd med "nus" i ansigtet.

Ansigtszoneterapi er godt til mange ting, man kan læse om på Klinik H. For mig virker det afstressende og så giver det mig velvære.

Jeg vil helt klar anbefale at prøve det, da man ikke rigtig kan forklare den følelse det giver i kroppen. Det er bare rart og helt vildt afslappende.

Helle har Klink hjemme ved hende selv og har tider om aftenen og i weekenderne, hvilket jeg synes er rart, da det passer bedre ind i min hverdag at kunne forkæle mig selv om aftenen end f.eks. lige efter skole.
Hun laver også andet ting end ansigtszoneterapi, f.eks. massage. Mmmm, det er hun også god til.

Jeg har desværre ikke noget billede, men forestil dig total afslapning, luksus og stille musik.
Indsendt af Charlotte Kjeldgaard kl. 11.06 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

onsdag den 22. maj 2013

Forår eller efterår?

 Jeg har lavet mig en god kop kaffe og er krøbet under et tæppe, klar til at læse lidt. Vejret indbyder ligesom ikke rigtigt til andet. Jeg må hellere snart lave et indlæg om min fantastiske mælkeskummer, som virkelig sætter prikken over i'et på en god kop kaffe.


Indsendt af Helle Kjeldgaard kl. 17.41 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest

torsdag den 16. maj 2013

13 tulipaner

Denne buket selv-plukkede tulipaner ventede på mig da jeg kom hjem igår, hold da op hvor blev jeg glad og overrasket. Jeg har simpelthen verdens dejligste kæreste! 13 tulipaner, helt tilfældigt uden at han havde talt dem. Her skal måske så lige tilføjes at 13 er vores fælles lykketal.
Har du været glad, overrasket eller lykkelig for nylig?
Indsendt af Helle Kjeldgaard kl. 08.11 Ingen kommentarer:
Send med mailBlog om dette!Del på XDel via FacebookDel på Pinterest
Ældre opslag Start
Abonner på: Opslag (Atom)

Søstrene Kjeldgaard

  • Charlotte Kjeldgaard
  • Helle Kjeldgaard

Søg på vores blog

Etiketter

Aftensmad Baby Bloggen Blomster Bolig Broderi Bryllupskager Brød Bøger børn Bål Dekorationer Dessert DIY Drikke Efterår Fastelavn Fondant Giveaway Glutenfri Gode råd Haven Hjemmelavet slik Hverdagsglæder Hækling Jul Kager kidsmonth2015 Løb Mad Mad til mange Madplaner Marmelade Morgenmad Møbler Opbevaring Opskrifter Påske rabarber Redskaber Salater Snack Sommer Sponsoreret Stop madspild Strik Suppe Syltning Syværelset Tilbehør Udnyttelse af mad Vinter Vægttab Æbler

Populære indlæg

  • Charlotte's barselskage
    Kagen indeholder luftige lagkagebunde, hindbær mousse og torbleronecreme.  Den smurt op med smørcreme og pyntet med fondant. Den var ...
  • Det royale svøb
    Som lovet kommer her billeder af det projekt jeg har haft i hænderne de sidste måneder. Jeg har strikket det royale svøb, "det hele kon...
  • Foliebakke kartofler på bål
    Til trods for bålforbud i mange kommuner, også Vejen kommune som jeg bor i, kan jeg vidst godt lige ligge denne opskrift op. Så kan I gå og...
  • Over 5000 sidevisninger
    ... og 12 faste læserer. Nu er det blevet tid til Søstrene Kjeldgaard's første Giveaway. For jer som ikke helt ved hvad det er, så går d...
  • Bløde bukser
     I et helt år har jeg ventet på, at det blev min tur til at låne bogen ''Heilt spesiell og jubel. Sy glade klær til glade barn.'...

Blog-arkiv

  • ▼  2017 (1)
    • ▼  februar (1)
      • Er I der stadig?
  • ►  2015 (17)
    • ►  oktober (5)
    • ►  september (4)
    • ►  juni (1)
    • ►  maj (1)
    • ►  marts (2)
    • ►  februar (1)
    • ►  januar (3)
  • ►  2014 (38)
    • ►  oktober (6)
    • ►  august (4)
    • ►  juni (1)
    • ►  maj (1)
    • ►  april (4)
    • ►  marts (1)
    • ►  februar (11)
    • ►  januar (10)
  • ►  2013 (93)
    • ►  december (2)
    • ►  november (8)
    • ►  oktober (6)
    • ►  september (10)
    • ►  august (1)
    • ►  juli (9)
    • ►  juni (6)
    • ►  maj (7)
    • ►  april (16)
    • ►  marts (10)
    • ►  februar (7)
    • ►  januar (11)
  • ►  2012 (144)
    • ►  december (8)
    • ►  november (13)
    • ►  oktober (1)
    • ►  september (12)
    • ►  august (14)
    • ►  juli (9)
    • ►  juni (8)
    • ►  maj (17)
    • ►  april (16)
    • ►  marts (20)
    • ►  februar (18)
    • ►  januar (8)
  • ►  2011 (10)
    • ►  december (8)
    • ►  november (2)

Faste læsere

Fantastisk A/S tema. Leveret af Blogger.