Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag

onsdag den 19. februar 2014

Kramme fra Lutter løkker

"Kramme"
Inden jeg forærede Charlotte "Lutter løkker" nåede jeg at smugkigge lidt i bogen og jeg lavede selv denne "Kramme". Den var super nem at gå til.

Opskrift:
Kramme fra Lutter Løkker af Jeanette Bøgelund Bentzen

Garn:
Bomuldsgarn, forskellige rester.

torsdag den 13. februar 2014

Hæklede rangler

Som Helle jo har røbet, er der en lille krudtugle på vej, og moster her venter med stor glæde og spænding. I december havde jeg godt gang i hæklenålen og hælkede to rangler, Blomst og Atom, samt en suttesnor. Jeg havde først tænkt at de kommende forældre skulle have det i barselsgave, men jeg synes de var så fine, at jeg slet ikke kunne vente til babyen kommer ud. Derfor fik de dem da jeg havde dem færdige.
Blomst

Atomet fra siden hvor enderne er syet sammen.

Atomet set fra oven.

Suttesnor i grøn og lilla.


Opskrift:
''Lutter Løkker - 22 hækleopskrifter til baby og børneværelse'' af Jeanette Bøgelund Bentzen.
Alle tre opskrifter er fra denne fantastiske bog. Bogen har jeg fået af Helle, sådan at jeg kunne hækle nogle af tingene til babyen. Det gode ved denne bog er, at opskrifterne i denne bog er nytænkende og anderledes end hvad man ellers finder rundt omkring.
Garn/materialer:
  • Bomulds garn-rester i forskellige farver
  • Fiberfyld/pudefyld
  • 2 raslebokse købt hos Stof og stil
  • 1 klemme til suttesnoren
Fakta:
Jeg synes opskrifterne er nemme at følge og gå til. Det tog ca. 1 time at hækle suttesnoren, og 3-4 timer per. rangle.
Farverne har jeg sammensat efter at hvad jeg havde af rester og hvad jeg synes var flot.


- Charlotte 

mandag den 29. juli 2013

Endnu et hæklet zig-zag tæppe

Endnu et hæklet tæppe er færdiggjort og det er mindst lige så flot som det første jeg lavede. Tæppet her er faktisk lavet på rester fra det første tæppe, da jeg havde så meget garn til overs, at det sagtens kunne slå til til et tæppe mere. Denne gang har jeg blot udeladt den lyserøde farve og det har givet et helt andet udtryk.
Nedenfor kan du se de to tæpper ved siden af hinanden. Modtageren til "det lyserøde" er fundet, men det venter på at blive afleveret, forhåbentlig snart. "Det turkise" er afleveret til den glade modtager i sidste uge.
Fakta:

  • Opskrift - findes hos Drops her
  • Mål - mit tæppe måler ca 75 x 85 cm, incl kant
  • Kanten - langs de to sidekanter (altså der hvor tæppet ikke er zig-zag'et) har jeg hæklet først en række fastmasker, derefter en række stangmasker i samme farver som tæppet er startet og sluttet i. På den måde fåes en ensfarvet kant om hele tæppet og det giver et fint færdigt resultat.
  • Garn - Bomuldsgarn fra Søstrene Grene. 50 g = ca 160 meter. 
  • Garnforbrug - ca 8 nøgler i 5 forskellige farver
  • Hæklenål - 3.0

mandag den 15. juli 2013

Hælkede grønsager

Jespers søn, Lauge, fyldte 2 år i sidste uge. Jeg havde hæklet disse grønsager til ham, og han blev lige så begejstret over at se dem, som jeg havde håbet! Yes! :o)
Jeg har købt opskrifter, garn og fyld HER, i sådan et smart hæklekit hvor alt du skal brug er samlet. Du skal bare selv have en hæklenål. Jeg har også købt hæklekitet med frugter, og er så småt begyndt på det.

Jeg vil rose det, fordi et kit kun koster 89,00 kr. og der så meget gran og fyld at jeg sagtens kan hækle flere grønsager af det end lovet.

lørdag den 18. maj 2013

Hæklet tæppe i zig-zag

Det er snart et år siden jeg gik i gang med dette hæklede tæppe, som jeg også tidligere har skrevet om her. Tæppet har fungeret lidt som et gå-til-og-fra-projekt, fordi opskriften er super nem og man ikke behøver at have en bane færdig inden man ligger det fra sig igen. Den sidste måneds tid har jeg arbejdet lidt mere målrette for at få tæppet færdigt og her er det så. Det er flot ikke?

Jeg er virkelig godt tilfreds med det. Har hele tiden synes at det var nogle fine farver, men der er altså stor forskel på at sidde med det i hænderne og så kigge lidt på det på afstand. De sidste par dage har det ligget slænget over lænestolen og jeg har nydt synet.

Nu mangler jeg bare at finde ud af hvem der skal have glæde af tæppet, jeg har nemlig ikke lavet det til en forudbestemt modtager, men blot fordi jeg havde lyst til at lave noget i disse farver.

Fakta:

  • Opskrift - findes hos Drops her
  • Mål - mit tæppe måler ca 80 x 80 cm, incl kant
  • Kanten - langs de to sidekanter (altså der hvor tæppet ikke er zig-zag'et) har jeg hæklet først en række fastmasker, derefter en række stangmasker i samme farver som tæppet er startet og sluttet i. På den måde fåes en ensfarvet kant om hele tæppet og det giver et fint færdigt resultat.
  • Garn - Bomuldsgarn fra Søstrene Grene. 50 g = ca 160 meter. 
  • Garnforbrug - ca 8 nøgler i 6 forskellige farver
  • Hæklenål - 3.0

fredag den 4. januar 2013

Oldemor babytæppe

Jeg har i 10 måneder været i gang med at hækle oldemorsfirkanter til et babytæppe. I juleferien blev jeg endelig færdig med alle 64 firkanter, og kunne begynde at hækle dem sammen. Jeg er ikke helt færdig endnu, men vil alligevel lige vise jer lidt, for det er godt at gå i gang med sådan et projekt, når det er mørkt udenfor om aftenen. I kan også se Helles hæklede babytæppe her som inspiration.


Farverne på billedet er ikke så gode, men som man måske kan fornemme er det en kombination af mørkegrøn, lysegrøn, lyserød og hvid. Der er altså kun 4 farver.
Opskriften på oldemorsfirkanterne har jeg fundet hos Hendes Verden, der i øvrigt har mange gode opskrifter på håndarbejde og strikke/hækle skole med gode forklaringer og billeder.

onsdag den 14. november 2012

Projekt zig-zag-tæppe.

Et af mine igangværende projekter, er dette hæklede tæppe. Jeg bruger en opskrift fra Drops, som du kan finde her. Garnet er bomuldsgarn fra Søsterne Grene og selvom det er noget andet garn opskriften foreskriver, fungerer det fint.
Faktisk er det det første rigtige hækleprojekt jeg er igang med og indtil videre er jeg ganske godt tilfreds.

søndag den 2. september 2012

Prøve hækling

Bevæbnet med en ny lækker hæklenål, har jeg i denne uge lavet hækle-prøver til et tæppe. Jeg afprøvede to forskellige opskrifter, som det ses på billedet nedenfor.
Selvom opskriften til den lyseblå prøve var ganske simpel, voldte den mig alligevel problemer og resultatet blev ikke så kønt. Derfor arbejder jeg videre med den anden opskrift, som du kan finde gratis her.



søndag den 12. august 2012

Kort med hæklet kant

Med inspiration fra denne blog hvor der er hæklet om et påskeæg, har jeg lavet disse kort, som skal bruges til indbydelser.
Jeg har limet to stykker papir sammen, hvor af det ene er en kraftig kvalitet for at give en mere karton-agtig fornemmelse. Papiret på billedet er fra Søstrene Grene.

Inden jeg hæklede kanten, lavede jeg huller med en syl-lignende ting fra min kærestes værkstøjskasse. Det var nok til at jeg kunne hækle med en hæklenål på 1,5 mm. På bloggen som jeg henviser til ovenfor, anbefales det at lave huller med en hultang, hvilket uden tvivl vil være nemmere.

Kanten er hæklet med bomuldsgarn. En fastmaske i hvert hul og en luftmaske mellem to huller.

mandag den 6. august 2012

Bedstemødrenes håndarbejde

Idag, hvor det er et år siden at vores skønne farmor sov ind, vil jeg mindes hende med et indlæg om det hæklede barnevognstæppe. Som skrevet tidligere lavede hun firkanterne, men nåede ikke at sætte dem sammen til det færdige tæppe. Denne opgave har min mormor været sat på og derfor kan jeg nu fremvise det færdige resultat.

Min mormor har hæklet rundt om hver firkant og jeg synes det er meget sødt med de små "lufthuller" der er ved firkanternes hjørner.

Jeg føler mig beæret over at have et så fint stykke håndarbejde som både min farmor og mormor har siddet med i hænderne.

fredag den 30. marts 2012

Grydelapper


Min veninde ønskede sig strikkede grydelapper i grøn eller lilla. Nu får hun et par i både grøn og lilla.
De er strikket i dobbelt garn (bomuld: 8/4 cotton, 50 gram -170 meter) og består af to lag, der efterfølgende er hæklet sammen. Det ene lag er perlestrik (38 masker), det andet lag er retstrik (40 masker, da det ellers bliver smallere end det andet lag). Og så er farverne modsat på for- og bagside.
Et meget overskueligt projekt, jeg fik færdiggjort på en uge.

søndag den 18. marts 2012

Små hælkede dyr


Jeg er blevet lidt vild med at hækle små dyr, fordi det er rimeligt overskueligt og nemt. Her er tre af de små dyr jeg har lavet. Opskrifterne på dyrene er fra en bog der hedder Hæklede Dyr  og Flere hæklede dyr .

lørdag den 17. marts 2012

Se hvad jeg har fået.


Min svigermor, som også er en flittig strikker, har ryddet op i strikkepinde og hæklenåle. Hun havde disse til overs og var så sød at spørge om jeg ville have dem.
Nu venter jeg bare på en sending garn, der gerne skulle komme i næste uge.

søndag den 4. marts 2012

Djævlehue


Endelig har jeg fundet en opskrift på djævlehue der er lige så god, som den opskrift der for nogle år siden blev væk for mig. Jeg har i mellemtiden prøvet andre, men denne er min favorit.

Da jeg generelt er god til at starte på projekter, men dårlig til at afslutte, er jeg temmelig stolt over at jeg startede på denne hue torsdag aften og færdiggjorde den lørdag eftermiddag.

Jeg har stikket på pind 3 i en rest strømpegarn jeg havde liggende. Bindebåndede er hæklede (en række lm, derefter hækles tilbage en fm i hver lm).

I opskriften er beskrevet hvordan man skal lave en dobbelt sammentagning. Næste gang jeg skal strikke en, vil jeg prøve at gøre det anderledes. Jeg vil i stedet tage 1 m løs af, strikke to ret sammen og trække den løse maske over. Jeg husker det som at det giver en pænere sammentagning.

lørdag den 28. januar 2012

Farmors hæklede barnevognstæppe...


...og et par mindeord om min elskede farmor, som har inspireret mig til mange af de kreative ting jeg laver idag.

For et par år siden var min farmor igang med at hækle et barnevognstæppe til min kusine Malene. Jeg blev ind imellem taget med på råd, med hensyn til bl.a. farver og størrelse.
Efterfølgende spurgte min farmor om hun også måtte lave et til mig, selvom jeg hverken havde børn eller nogen på vej. Det kunne jeg selvfølgelig kun sige ja til.

I sommers ringede hun til mig og sagde, at firkanterne var færdige, så næste gang jeg kom på besøg kunne jeg sammensætte dem som jeg ville. Det nåede vi desværre aldrig, men firkanterne har jeg, heldigvis! De er et strålende eksempel på min farmors fantastiske håndarbejdsevner.


Indtil nu har jeg haft svært ved at tage firkanterne frem, men idag besluttede jeg mig for at det skulle være. Min mormor har nemlig lovet mig at sy dem sammen og det tilbud vil jeg meget gerne benytte mig af.

Det betyder at jeg skal finde ud af hvordan de skal placeres og der er forskellige muligheder, hvad synes I?
Billed 1 - firkanterne er placeret tilfældigt.

Billed 2 -  firkanterne er placeret i mønster.


lørdag den 17. december 2011

Hæklede kurve

På kreative dage i Fredericia besøgte vi Tante Grøns stand hvor Aalerusen demonstrerede hvad man kunne hækle med Hoooked Zpagetti garn. Vi har ikke særlig stor erfaring med at hækle, men ville begge gerne blive bedre til det. Derfor var det meget motiverende at man med dette garn kan producere noget meget hurtigt. Vi valgte at købe tre ruller garn til fremstilling af kurve og aftale at hækleprojektet skulle finde sted på vores årlige juleweekend.
Den årlige juleweekend er nu i fuld gang og vi kan stolte fremvise vores færdige kurve. De tre ruller garn blev lige præcis til to store og to små kurve. Og som Aalerusen sagde: "det tar' kun en lørdag at lave".

//Charlotte og Helle