torsdag den 6. februar 2014

Græskfarsbrød med selleri og lidt om at få brugt det mad man har liggende.

Hmmm... Selleri!?! - tænker du måske? Men det er faktisk super lækkert!
Vi er lidt forfaldende til TV2 Fri herhjemme, der kommer nemlig mange programmer om mad, have, hus osv. Og så er der selvfølgelig Frihuset, hvor der også kommer mange sjove ting ind i mellem.

Men grunden til at jeg snakker om TV2 Fri er, at jeg en dag så at de kom fint revet selleri i frikadellefars. Da jeg så for noget tid siden var ved at lave farsbrød, og havde noget selleri der skulle brugs, ville jeg prøve det. Og det blev godt! Rigtig godt faktisk! Dejlig smagfuldt og svampet. Vi fik kartofler i ovn, salat og gulerodsagurke-tzatziki til.
Det er jo både en god måde at få brugt "madrester" på og en god måde at "forlænge" kødet lidt og gøre det lidt sundere. Et ekstra plus er at man hverken kan se eller sådan rigtig smage sellerien, så hvis du har kræsne børn der ikke vil have grønsager, kan du gemme det lidt i maden på denne måde. ;o)

Jeg brugte:

  • 500 g hakket oksekød
  • 200 g fint revet knoldselleri (ca. 1/4 selleri) 
  • 2 æg
  • 5 finthakkede soltørrede tomater
  • En god slat oregano
  • Salt og peber 
  • 75 g feta

Det hele æltes sammen og formes til et farsbrød, liggende i et ovnfastfad. Bages i ovnen ved 200 grader i 50-60 minutter.
Tingene er klar til at blive æltet sammen.
Man kan sagtens lave det om morgen, stille det i køleskabet og så er det lige klar til at kaste i ovnen når du kommer hjem fra arbejde.
Jeg tror også sagtens man kan komme mere selleri i, eller noget andet fint revet grønt. F.eks. Gulerod, løg eller squash. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser, eller hvad du har liggende som skal bruges. Det kunne også være lidt kogte ris, kogt og most kartoffel. Ja, du kan nærmest bruge alt. :o)


Dette trick kan bruges både til farsbrød med okse og svinekød, frikadeller, forlorenhare, kødboller i ovnen, bøffer, sammenkogte retter, kødsovs, lasagne osv. Fint revet grønsager kan gemmes i alt! :o)

Det færdige og rygende varme farsbrød 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar