lørdag den 21. april 2012

Lørdagens morgenmad - Omelet

Efter morgenens løbetur, besluttede jeg mig for at gør min morgenmad lækker og sund. Jeg lavede en frugtsalat, bagte tomater og en omelet. MUMS! Og så er det oven i købet ikke super svært. Det er min gode veninde Anna Charlotte der har introduceret mig til omeletverdenen, som har et væld af muligheder.

Idag blev min omelet meget simpel:
2 æg piskes sammen med lidt salt, peber og en slat mælk.
Der kan nu kommes lige det fyld i man har lyst til det kunne være champion, tomat, skinke, peberfrugt, kogt kartoffel, revet ost. Kun fantasien sætter grænser.
Jeg lavede en med revet ost her til morgen,
Omeletten steges på en pande med lidt olie på, ved svag varme. Når den er lidt lige som en pandekage på toppen, vender man den rundt. Det kan være en hjælp at vende den om på et låg, og glide den ned på panden, hvis man laver en stor omelet.

Bagte tomater
2 tomater skæres over på midten, og lægges i et ovnfastfad. Krydres efter smag, men jeg bruger Salt, peber og oregano. Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 15-20 minutter. 

Frugtsalat 
½ banan 
1 kiwi 
3-4 jordbær
Frugten skæres i små fine tern og blandes sammen.

Velbekomme, og god lørdag.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar