torsdag den 17. maj 2012

"Hverdagsdress" - endelig færdig!

"Hverdagsdress" inden den er vasket.
Det er lang tid siden jeg blev færdig med at strikke denne lille sag(str. 3-4 år), men jeg manglede at hæfte ender, sy ærmegab sammen, sy knap i og lave en lille løkke til knappen.
Idag var det meningen, at jeg skulle i haven, men da vejret ikke ligefrem indbyder til det, har jeg istedet brugt tiden på monteringsarbejde.
Lige nu er blusen (for jeg vil mere kalde det en bluse end en kjole) i vaskemaskinen og derefter skal den strækkes lidt i facon (den ser lidt bred ud) og så presses.

Knappen har jeg købt på et marked i Berlin
Har du lyst til at strikke denne model, finder du opskriften her. Den er rimelig nem at strikke og jeg brugte kun en uges tid fra jeg startede til jeg havde lukket af. Jeg brugte tilgengæld lidt tid på at forstå opskriften inden jeg gik i gang. Den kunne måske godt skrives lidt mere enkelt, men et godt råd er, at læse og forstå det hele inden du går igang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar