torsdag den 23. august 2012

Tallerkenrække...

... eller skulle vi hellere kalde det for en kogebogsreol?
Lige meget hvad vi kalder den, er jeg glad for den, selvom det ikke var den jeg helst ville have. Min absolut ynglings fandt jeg i 'Moster D' i Holstebro, problemet er bare at den koster 1000 kr og det synes jeg var liiidt meget, derfor besluttede jeg, at jeg måtte ønske mig den i stedet.
For et par uger siden var jeg så så heldig, at Bilka havde denne tallerkenrække eller som de kaldte den ''Børne-vægreol'' i deres tilbudsavis til 90 kr. Jeg tog chancen og købte den.


Jeg har siden den blev købt, lokket Jesper til at samle og hænge den op for mig, og den fik som jeg håbede også lov til at hænge i køkkenet. ;o) Jeg er virkelig glad for den. Den pynter, er meget dekorativ, mine kogebøger kommer til sin ret og så er de virkelig nemme at tage ned og bruge og sætte op igen.
Det er dog ikke alle mine kogebøger som kan være her, så jeg må lave lidt udskiftning en gang i mellem.

Hvordan opbevarer I jeres elskede kogebøger? :o)

2 kommentarer:

  1. Hvad måler sådan en fætter? :)

    SvarSlet
  2. Den er 75 cm høj, 60 cm bred og 8 cm dyb. :) Jeg er stadig virkelig glad for den!

    SvarSlet