søndag den 25. december 2011

Æblechips

Jeg fik foræret en hel kasse æbler af en god ven. Min mor lavede æblegrød og hyben-æblemarmelade af en del af dem, men ikke alle. Jeg er helt vild med tanken om at man bruger ALT og ikke smider ud. Derfor har jeg af de sidste æbler, lavet æblechips der kan gemmes længe, når de bare er i lufttætte glas.


De er super simple at lave, og smager dejligt.
Vask æblerne og fjern kernehuset, men uden at skærer æblet i stykker. Skær æblerne i tynde skiver. Det kan varmt anbefales at benytte et mandolinjern! Æbler skal nu lægges på bageplader med bagepapir. Æbleskiverne må ikke ligge ovenpå hinanden. Tør æblerne ved 100 grader og varm luft i ca. 1½-2 timer. De er færdige, når du kan tage en chips ud, og den efter et par minutter er sprød. Det er en god ide at vende chipsene ca. halvvejs.
Når chipsene er kølet af kommes de i glas.

2 kommentarer:

  1. Kan man bruge madæbler fra haven? :-) Det lyder rigtigt lækkert! :-)

    SvarSlet
  2. Det har jeg ikke prøvet, men det kan man helt sikkert :o) Du skal bare være opmærksom på at madæbler jo er sur, og ikke søde ligesom spiseæbler. Så du kan måske med fordel prøve at vende dem i lidt kanelsukker inden de tørres.
    Prøv jeg frem, og skriv gerne hvordan det gik :o)

    SvarSlet