Hver gang jeg er ude i vores have, tager af sted om morgen og kommer hjem igen, nyder jeg for tiden disse smukke syn ude i vores have. Det bringer hele tiden smil frem hos mig, det er fantastisk!
tirsdag den 30. april 2013
Tidlige rabarber
Når foråret melder sig og solen begynder at varme, er det en god ide at sætte en stor sort murebalje eller spand hen over nogle af dine rabarber. På denne måde vokser de hurtigere, fordi de har mere konstant varme end ellers. Så hvis du synes dine rabarber vokser for langsomt, så er det bare på med en spand.
mandag den 29. april 2013
Tulipaner og hjemme arbejde
Idag tilbringer jeg formiddagen hjemme grundet besøg af vvs-manden. Jeg har fået lov til at arbejde hjemmefra og bruger tiden på skriftligt arbejde og ind imellem et kig på disse skønne tulipaner, som min ligeså skønne og dygtige kæreste har foreviget.
søndag den 28. april 2013
Salat med sort øje bønner
Denne salat er et godt bud på en vinter/tidlig forårs salat, nu hvor vi venter på at få mange af de friske sprøde salater til rådighed.
Salaten gør sig fx godt sammen med et stykke kød.
Salat med sort øje bønner
Salaten gør sig fx godt sammen med et stykke kød.
Salat med sort øje bønner
- 2 dl sort øje bønner (sættes i blød i rigeligt vand dagen før du skal bruge dem)
- vand
- Herbamare (urtebouillion)
- 2-3 gulerødder
- 1 rødløg
- 1 porre
- 1-2 stilke bladselleri
- olie
- hvidvinseddike
- persille, gerne i rigelige mængder.
Bønnerne som har stået i blød i 10-12 timer, evt mere, skyldes og koges i frisk vand tilsat Herbamare indtil de er møre. Det tager 30-45 minutter, så smag på dem undervejs.
Gulerødder skæres i mindre tern, rødløg i tynde både, bladselleri og porre i tynde ringe/skiver.
Lidt olie varmes på en pande, grøntsager tilsættes og steges til de er næsten møre. Det er en god ide at skrue lidt ned for panden efter at grøntsagerne er kommet på, så de ikke bliver branket og brune.
Bønner og grøntsager vendes sammen med rigeligt hakket persille. Tilsat hvidvinseddike. Jeg brugte ca 2 spsk, men det er en smagssag, så start med 1 og smag dig frem.
Hvis salaten trænger til det kan du tilsætte lidt olivenolie.
Smag til med salt og peber.
lørdag den 27. april 2013
Hygge på en lørdag aften / opskrift på tomatsalsa
Fynsk Forår i glasset og hjemmelavet burger, det var hvad aftenmenuen stod på hos os idag. Slet ikke dårligt hvis du spørger mig. Hvad hygger du med sådan en lørdag aften?
Burgeren bestod af:
- Hjemmebagt bolle (lavet på slum, så der er desværre ingen opskrift at dele)
- Frisk spinat og iceberg salat
- Bøf af oksefars, ca 100 gram pr. bøf
- Cheddar ost (jeg har købt en økologisk i Netto til 18 kr for 200 gram. Green's of Glastonbury hedder den og den kan anbefales)
- Syltede drueagurker skåret i tynde skiver på langs
- Bacon
- Agurk
- Tomat
- Creme fraiche
- Hjemmelavet tomatsalsa
Tomatsalsa:
1/2 løg
2 fed hvidløg
1/2 frisk chili
1 dåse hakkede tomater
salt
peber
ca 1 tsk rødvinseddike
ca 1 tsk sukker
Løg, hvidløg og chili hakkes fint. Steges kort tid i lidt olie. Tomater kommes i og de resterende ingredienser tilsættes.
Lad salsaen simre uden låg til den er kogt ind og blevet til en tyggere masse. Det tager 30-40 minutter.
fredag den 26. april 2013
Hveder #2
I går da jeg stod op troede jeg, at jeg skulle være i skole til kl. 13.20. Da jeg så kom på nettet, viste det sig at det kun var til 9.50! Så ved man bare det bliver en god start på bededagsferien.
Lige pludselig havde jeg fået foræret noget ekstra tid, og jeg havde alligevel tid til at bage hveder.
Jeg besluttet mig for at finde en ny opskrift, fordi jeg godt kan lide at prøve mig lidt frem. Tænk nu hvis de her er bedre! :o)
Jeg har fundet inspiration fra denne opskrift, men justeret til min egen lille opskrift.
Du skal bruge:
100 g smeltet smør/margarine
4 dl mælk
1 dl surdej
50 g gær
2 tsk salt
2 tsk stødt kardemomme
2 spsk sukker
2 æg
850 g mel ca.
Gæren røres ud i det smeltede smør, som er blandet med mælk og surdej. Tilsæt nu salt, kardemomme, sukker og æg. Rør det ud. Kom melet i, gerne af det par omgange. Jeg æltede dejen på min elskede røremaskine ca. 5- 10 min. Lad dejen hæve en time til halvanden. Form 24 boller af dejen og ligge dem tæt i en bradepande.
Åben den kolde ovn, sæt et ovnfast fad i bunden og hæld kogende vand i fadet. Sæt hvederne ind i midten af ovnen og luk ovnlågen. Du skal ikke tænde ovnen endnu. Lad hovederne stå her og ''damphæve'' i ca. 30 minutter. Tag hvederne og fadet ud. Tænd ovnen på 200 grader. Når ovnen er varm sættes hovederne ind igen og bages i 15-20 minutter.
Jeg synes at hvederne blev gode, men jeg husker det som at jeg bedre kunne lide Meyer's hveder som jeg bagte sidste år. Dog har jeg lært den nye måde at hæve brød på, og det er jeg glad for.
Tips:
Du kan erstatte surdejen med vand, mælk, a38 eller hvad du lige synes passer.
Du kan også bage bollerne som almindelig boller og evt. undlader kardemommen.
Måden at ''damphæve'' på kan også bruges på andet bagværk. Prøv dig frem.
Beklager den sene udgivelse af dette indlæg - jeg har haft problemer med at lægge billedet ind.

tirsdag den 23. april 2013
Store bededag og hveder
| Opskrift på Meyers hveder |
Abonner på:
Opslag (Atom)