søndag den 10. august 2014

''Kød-pindsvin''

I min kæreste's barndomshjem fik de en gang i mellem et såkaldt ''Kød-pindsvin'', og jeg blev derfor opfordret til at lave sådan et. Jeg havde aldrig fået det før, men kunne da godt se det sjove i det.
Jeg lavede forsøget en aften vi havde Lauge, og han var svært begejstret over at der var et ''pindsvin'' i ovnen.


Jeg søgte lidt rundt på nettet og de findes i forskellige udgaver, og her får i min:

Du skal bruge: 
500 g hakket kalv/flæsk
1 løg (revet eller hakket meget fint)
1 æg
ca. 1 dl. mælk
50-100 g fuldkornsrismel (hvis den ønskes glutenfri, ellers bare almindelig mel)
Salt og peber
200 g coctailpølser + tandsikker
1 pk. bacon i skiver
1 oliven skåret over til øjne

Bland kød, løg, æg, mælk, fuldkornsrismel, salt og peber til en god, ensartet fars. Det er i bund og grund bare en frikadellefars. Form nu farsen til noget der ligner et pindsvin, i et ovnfastfad, brug en overskåret oliven til dens øjne. Beklæd kroppen med bacon. Jeg hældte lidt mælk og vand ned ved siden af dyret, det giver lidt at lave en god sovs af.
Bag dyret i ovnen ved 200 grader i 45 minutter. Tag den ud, sæt pølserne på tandsikker, og stik dem i, så den får pikke. Bag nu videre i ca. 15 minutter.

Vi spiste den med kogte kartofler, brun sovs, ribsgele, syltede rødbeder og kogte grønne bønner.

1 kommentar:

  1. den skal jeg helt sikkert prøve at lave, mums! Men jeg tror jeg laver den med pigge og ikke pikke....... :-)
    Joan

    SvarSlet