De fleste har nok en favorit opskrift på vaniljekranse, fra deres barndomshjem, men hvis du skulle mangle sådan en, så kommer opskriften fra vores barndomshjem.
Du skal bruge:
375 g smør (Det er en skam mod gode vaniljekranse at bage dem med margarine!)
250 g sukker
1 vaniljestang (Kornene tages ud og selve stangen hakkes fint - det hele skal i)
1 æg
125 g smuttede mandler
500 g mel
Mel og smøret smuldres sammen. Mandlerne males til mel eller blendes meget fint. Resten kommes i dejen og det hele æltes sammen. Dejen stilles i køleskabet mindst 1 time og gerne til dagen efter.
Dejen køres i gennem en kødhakker med kageplade på, sådan at den laver det fine stjernemønster, formes og lægges på bageplader. Bages lysebrune ved 220 grader - ca. 6-8 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar