søndag den 18. oktober 2015

Kids Month 2015 - Tema 2: ''Ærteposer''


Jeg har længe haft lyst til at sy nogle ærteposer, til at lege og kaste med. 
Her til morgen blev det så, da jeg vågnede mega tidligt, samtidig med at jeg jo faktisk manglede at lave et indlæg til denne uges tema i Kids Month. 
For nogle måneder siden læse jeg på en blog, at hun havde lært at bruge popcorn kerner, i stedet for tørrede ærter eller ris, da de ikke går i stykker af at man kaster med dem, samtidig med at det er en forholdsvis billig løsning. 
Derfor har jeg brugt popcorn kerner i mine ''ærteposer'', og umiddelbart virker det rigtig fint. 
Jeg fik 7 poser ud af 500 g popcorn kerne. 

Du skal bruge: 
  • Stofrester 
  • Popcorn kerner

Sådan gør du: 
  • Klip 2 stykker stof på 10 cm * 13 cm.
  • Overlock eller zigzag en af de korte sider, på hvert stykke stof.
  • Læg nu stofstykkerne oven på hinanden ret mod ret, sådan at de to overlockede ender vender samme vej, her skal din åbning nemlig være. 
  • Overlock nu de 3 andre sider sammen, sådan at det bliver en lille pose. 
  • Vend ret siden ud af, og kom en passende mængde popcorn i. 
  • Fold den overlockede kant ind i posen, og luk den med en lille stikning. 
Og så har du en ''ærtepose'' færdig. Det er ret nemt og hurtigt at lave, og så synes jeg det er en rigtig fin måde at bruge de helt så stof rester på. 





2 kommentarer:

  1. Sikke en god idé med popcornene :o) altså kernerne.

    SvarSlet
  2. Ja, det synes jeg også. Desværre kan jeg ikke huske hvor jeg læse det henne, men heldigvis huskede jeg da ideen! :o)

    SvarSlet