Viser opslag med etiketten Kager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kager. Vis alle opslag

fredag den 25. september 2015

Bananbrød med kanel


I mandags havde jeg fri, det regnede udenfor, jeg skulle læse hele dagen og der lå nogle bananer i frugtskålen, som trængte til at blive brugt. Så jeg synes det var meget oplagt at bage et bananbrød, for det smager virkelig godt og er dejlig svampet. Måske det var en ide at bage sådan et i weekenden?

Opskriften er fra en blog der hedder Loui og bearnaisen, men jeg har tilføjet lidt, så I får også lige opskriften her:

Du skal bruge: 

  • 125 g smør 
  • 120 g brun farin 
  • 2 æg 
  • 240 g hvedemel 
  • ½ tsk. natron 
  • ½ tsk. bagepulver
  • 1 knsp salt 
  • 2-3 tsk kanel
  • 50 g hakkede valnødder, eller andre nødder som du godt kan lide. 
  • 4 modne bananer 

Start med at piske temperaret smør og brun farin sammen, tilsæt æggene et af gangen og pisk til en ensartet masse. Mos bananerne i en anden skål, med en gaffel. Bland alle de tørre ingredienser sammen. Rør både det tørre og bananerne i dejen, så den bliver ensartet.
Kom dejen i en aflang form, min er ca. 2 liter. Er den af silikone, behøver du hverken smøre eller komme bagepapir i.
Bag den ved 180 grader, ikke varmluft i ca. 1 time, stik evt. en tandstikker el.lign. i brødet, for at tjekke om det er nok.
Lad det færdige brød køle lidt af i formen, inden du tager det ud, og afkøler resten på en bagerist.

Tips: Kanel giver børdet en dejligt let krydret smag. Kan du godt lide det lidt krydrede, kan du også prøve at erstatte lidt af kanelen med stød ingefær, nelliker eller kardemomme. Prøv dig frem! :o)



fredag den 14. februar 2014

Glutenfrie hindbærsnitter

Endnu en gang har jeg været i gang med at eksperimentere med glutenfri bagning. Denne gang har jeg fremtryllet en opskrift på glutenfrie hindbærsnitter. Vi fejre ikke Valentins dag herhjemme, vi elsker hinanden hver dag, men det er da lidt hyggeligt at bage og det er jo fredag. Så efter at set Mette Blomsterberg lave hindbærsnitter i TVet i går aftes, faldt valget på det. Og hjerteformen fordi det er hyggeligt, og bagværk er jo ren kærlighed ;o)

Lækre glutenfrie ''Hindbær-snitte-hjerter''. 
Jeg lavede kun en lille portion ca. 5 hindbærsnitter, da jeg jo ikke vidste om de blev gode, og så skal Jesper jo også kunne nå at spise dem mens de er gode. :o)
Du skal bruge:
  • 75 g blødt smør
  • 115 g Schär mix C
  • Kornene af ½ vaniljestang
  • 35 g flormelis
  • 1/4 dl vand
  • Flormelis 
  • Vand
  • Hindbærmarmelade 
  • Drys, jeg brugte hakkede pistacienødder og frysetørrede hindbær. 

Kornene skrapes ud af vaniljestangen og blandes med lidt af flormelisen. Smør, mel, flormelis og vanilje røres sammen på røremaskinen med ''K-spaden'' med gummibelægning (Jeg har en Kenwood). Når det ligner revet ost, tilsættes vandet til dejen næsten er samlet. Resten samler du på bordet i hånden. Form en lille firkant af dejen, pak den i husholdningsfilm og læg den i køleskabet ca. ½ time.

Rul dejen ud med en kagerulle i ca. 3 mm tykkelse. Det er vigtigt at både bord og kagerulle er drysset med mel, så det ikke hænger fast. Jeg brugte det samme som jeg har har i dejen.
Stik nu dejen ud i den form du har lyst til. Jeg lavede hjerter.
Husk at du skal ende med et lige antal udstikkede kager, da du skal bruge en bund og en top til hver ''snitte.

Læg dejen på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 190 grader i 10-15 minutter alt efter hvor store du har lavet stykkerne.
Lad dem køle af inden du kommer lidt hindbærmarmelade på halvdelen af kagerne, og glasur og drys på den anden halvdel. Sammel nu snitterne, og de er klar til at spise.

Fakta: Dejen er super lækker at arbejde med, men når den er bag er den ret skrøbelig. Lav derfor ikke kagerne for store.

En meget skrøbelig og itugået snitte. 

onsdag den 29. januar 2014

Glutenfrie chokolade/nødde - cookies

Selvom jeg er på kur, skal Jesper jo ikke lide. Så jeg lavede her til aften lidt selv-pineri, og bagte nogle lækre småkager til ham, mens jeg selv kun kan nyde duften. Hvad gør man ikke får den man elsker? ;o)
Opskriften har jeg helt selv lavet. Jeg er efterhånden ved at være rimelig hård til at bage glutenfrit, hvis jeg selv skal sige det! Disse småkager er også allerede mere end godkendt, så dem kan jeg sagtens bage igen.



Til ca. 65 småkager skal du bruge: 

  • 110 g blødt smør 
  • 95 g brun farin 
  • 65 g sukker 
  • 1½ tsk. vaniliesukker 
  • 1 æg 
  • 45 g knækket boghvede
  • 100 g Schär mel Mix C, kan købes i bl.a. Bilka og Kvickly. 
  • 1 tsk. bagepulver 
  • 80 g hakkede mørk chokolade 
  • 70 g hakkede hasselnødder 


Smør, brun farin, sukker og vaniliesukker piskes jævnt. Ægget kommes i, og der piskes til det er jævnt og godt blandet. Knækket boghvede, melet og bagepulveret piskes i, og til sidst tilsættes chokolade og nødder.

Klat dejen ud med teskeer, på ca. 3 bageplader med bagepapir på. Jeg havde ca. 20-22 stykker på hver plade. Bag en plade af gangen ved 200 grader, i ca. 10 min.
Lad dem køle af på en rist, inden de kommes i en kagedåse.


mandag den 27. januar 2014

Fastelavnsboller og tilbage på banen.

Så er det vist på tide at jeg igen melder mig på banen med et blogindlæg. På den håndarbejdsmæssige front har jeg været igang med et større, tidskrævende projekt (mere om det på bloggen i løbet af nogle dage) og på den mere private front, er en stor del af min energi gået til den lille badutspringer der vokser i min mave og som snart melder sin ankomst. Jeg har ikke haft den store lyst til spændende eksperimenter i køkkenet, så bloggeriet gik lidt i sig selv for mit vedkomne.

Nu har jeg dog besluttet at melde mig tilbage på banen for en stund inden tid og overskud bliver en mangelvare:o)

Idag bagte jeg årets første fastelavnsboller. Jeg bruger en opskrift som min mor altid har brugt og jeg synes at det bliver de bedste. Sidste år eksperimenterede jeg med at reducere smørmængden samt at tilsætte lidt groft mel, men resultatet blev efter min mening ikke helt så godt, så jeg er tilbage ved den gamle opskrift og det er også den du får her:
Fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller (med creme) 24 stk

  • 200 g smør
  • 2 dl mælk 
  • 50 g gær 
  • 50 g sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 æg
  • 500-550 g hvedemel
Smør smeltes ved lav varme. Heri hældes mælken, tjek at massen er lun inden den hældes i en skål hvor gær er smuldret. Rør til gær er opløst og tilsæt derefter de øvrige ingredienser. Hold lidt igen med melet, til du mærker hvor meget dejen har brug for.
Dejen æltes til en ensartet, klæbrig dej og stilles til hævning i ca 1,5 time eller til den er hævet til dobbelt størrelse.

Imens laves cremen:
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk mel
  • 2 dl mælk
Æggeblomme, sukker og mel piskes sammen. Derefter piskes mælken i og det hele varmes til kogepunktet under jævnlig piskning. Cremen skal koge et par minutter under omrøring og den skal være tykkere end da du startede, inden du stiller den til afkøling.

Når dejen er hævet tilstrækkeligt, deles den i to og hvert stykke rulles ud, så du kan dele det i 12 firkanter af ca 10x10 cm. På hver firkant kommes en lille klat creme og dejen lukkes grundigt omkring cremen. Her gælder det om at være omhyggelig, da cremen ellers vil sive ud under bagningen.

Bollerne sættes til hævning i ca 30 minutter og pensles med æg inden de bages i forvarmet ovn ved 220 grader i ca 10 minutter.

Tilsidst kan du pynte fastelavnsbollerne med glasur (fotografen var desværre ikke hurtig nok inden dem med glasur var spist!)


tirsdag den 3. september 2013

Glutenfrie orangeknas småkager

I forbindelse med min kærestes glutenallergi, savner han muligheden for at kunne spise orangeknas småkager fra Karen Volf. Jeg har derfor forsøgt at bage nogle og det er lykkedes forbavsende godt.

Du skal bruge:
75 g smør
125 g sukker
1 æg
100 g glutenfrie havregryn
1 spsk Jyttemel (glutenfrit mel)
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
Skallen af en økologisk appelsin

Smelt smørret i en gryde. Tag den af varmen og bland ægget og sukkeret i. Rør det godt sammen og  kommer de sidste ingredienser i. Bland det godt sammen og sæt dejen på en bageplade med bagepapir, ved hjælp af to teskeer.
Dejen flyder MEGET ud (jeg snakker af erfaring og fik en stor småkage), så brug heller en ekstra bageplade.
Bag dem i ca. 10 min. Ved 175 g varmluft.
Lad kagerne køle af, inden du smører/pensler smeltet chokolade på bunden af dem.


Billede: Charlottes forsøg på at lave små orange knas kager til mig, uden gluten. Vil ubetinget kalde det en succes. Glæder mig allerede nu, til hun skal forsøge at bage nogle store nogen  af slagsen inden længe :)
Kagerne skulle have været små og fine, men de flød en del sammen.
 
 
Billede: Opfølgning på "småkager" De er nu gået i stykker, og kun "krummer" er tilbage at finde! Men tror det går. De smager helt fantastisk.
Efter at have penslet med chokolade, knækkende jeg de store kager til småkager.

onsdag den 26. juni 2013

Jordbærtærte

I søndags holdte vi Sankt Hans aften, og vi havde inviteret en håndfuld gæster. Vi havde gjort det så smart at man hver især skulle have noget med til aftensmaden.
Det eneste jeg selv stod for var lidt smør, nogle flutes, borddækning og så denne jordbærtærte til dessert.
Den færdige jordbærtærte, og min første hjemmelavede af slagsen.
Opskriften virker måske lidt uoverskuelig, men når man først er i gang går det nemt. Jeg bagte bunden dagen før, så den bare skulle pensles med chokolade og pyntes på dagen.

Opskriften er som følger:
Mørdejen:
100 g smør
150 g mel
50 g flormelis
1 æg

Smøret smuldres sammen med melet, flormelis sigtes i og til sidst tilsættes ægget. Det røres en ens artet masse og sættes på køl mindst 30 minutter.

Mazarinmassen:
150 g marcipan
100 g sukker
2 æg
100 g blødt smør

Marcipan og sukker røres sammen. Smøres røres i, og herefter æggene et af gangen. Melet kommes i til sidst.

Beklæd nu tærteformen med mørdejen og derefter mazarinmassen. Bag den ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Vaniljecreme:
2 æg
30 g maizena
75 g sukker
2 tsk vaniliesukker
½ l. minimælk

2 dl fløde, pisket til skum til at vende i den afkølede creme.

Æg og maizena piskes, vanilie og sukker tilsættes. Pisk mælk i, og kog cremen op til den er tyk. Køl cremen af og vend den med pisket fløde skum.

Desuden:
ca. 100 g mørk smeltet chokolade
mindst 500 g jordbær, gerne flere.

Smelt chokoladen og pensel det på bunden. Fordel cremen på bunden. Jeg brugte ikke al cremen. Rens jordbærene og læg dem på tærten som du har lyst.
Efter min smag var der for få jordbær på min tærte. Den måtte også gerne have været i køleskabet inden servering, men ellers smagte den dejligt. Og jeg bager den helt sikkert igen.
Måske med en ny cremeopskrift næste gang, da den smagte lidt af maizena. Det vil tiden vise :o)

Jeg er så heldig at have en masse jordbær i haven, og jeg har allerede plukket 4 kg. Mums, det er så lækkert!
En skål fuld jordbær fra haven.

mandag den 10. juni 2013

Rugbrødslagkage

Som jeg lovede for noget tid siden kommer her opskriften på rugbrødslagkagen fra Helles fødselsdag. Opskriften er til ca. 10 personer.

Lagkagebunde:
6 æg
150 g sukker
200 g rugbrød (jeg brugt med kerne, hvilket gjorde bunden lidt porøs)
2 spsk kakao
1 spsk kartoffelmel
2 tsk bagepulver
50 g finthakkede hasselnødder
Flydende margarine el. lignende til formen

Fyld:
½ l piskefløde
1 glas solbærmarmelade (ca. 2 dl)
150 g chokolade
30 g hasselnødder

Sådan laver du rugbrødslagkage:
Tænd ovnen på . Læg bagepapir i bunden af springformen og smør kanterne.

Lagkagebunde: Del æggene i blommer og hvider. Pisk sukker og æggeblommer hvidt med en elpisker. Tilsæt fintrevet eller fint smulret rugbrød, kakao, kartoffelmel, bagepulver og finthakkede hasselnødder.

Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen lidt af gangen. Fordel dejen i springformen, og bag kagen i ovnen i ca. 45 min. ved 180°.  Lad kagen køle af, og del den i 2 eller 3 bunde.

Fyld: Pisk fløden til blødt skum. Hak chokoladen groft og vend det i flødeskummet, gem lidt chokolade til pynt.

Læg lagkagebundene sammen, ved først at smøre solbærmarmelade på bunden og så chokoladeflødeskummet. Skummet skal fordeles mellem lagene og på toppen.
Pynt med hakket chokolade og nødder, og server den færdige rugbrødslagkage straks eller stil den i køleskabet. Jeg serverede med det samme, så ved ikke hvordan den bliver hvis den står først.

Tip: Du kan nemt bage bundene og fryse dem ned. Tag da kagen op dagen før du skal bruge den, og lad den tø op på køkkenbordet. Del den i bunde og lag den sammen. 

onsdag den 29. maj 2013

Kagemand/kone


I vores familie er vi helt pjattet med vandbakkelse, og der skal helst være rigeligt af det. Så da vi skulle til Helle's fødselsdag i søndag, hvor jeg havde lovet at medbring kage, var jeg ikke sen til at bestemme mig for, at der i hvert fald skulle være kagemand. Jeg bagte også en rugbrødslagkage, opskriften på denne kommer senere.

Opskrift på kagemand/kone:
2 dl vand
80 g margarine
100 g mel
3 store æg eller 4 små

Varm vand og margarine op sammen, indtil margarinen er smeltet. Tilsæt mel og rør massen glat. Tag gryden af varmen og lad det køle lidt af. Rør nu æggene i, et af gangen. der skal røres godt mellem hvert æg, sådan at det er blandet helt sammen.

Tænd ovnen på 200 grader, og ''form'' din kagemand/kone som du har lyst. Bag den i ca. 30 minutter, den skal være lysebrun.

En rigtig fødselsdagskagemand skal selvfølgelig pyntes med glasur, slik og flag, som her, men først når den er kølet af.

torsdag den 2. maj 2013

Konfirmations kransekage

Jeg lavede dette overflødighedshorn til en komfirmationen for et par weekender siden. Det blev ikke helt så overflødighedshorn agtigt som det skulle have været og jeg havde af den grund også lidt problemer med at få det til at stå selv, derfor koppen bagtil. Desværre.
Men trods lidt problemer synes jeg nu det blev meget godt, og konfirmanden var glad - hvilket var det vigtigste for mig!
Min kæreste går meget op i hvad jeg laver og vil rigtig gerne hjælp og komme med god råd, for at jeg bliver tilfreds. Han har siden dette overflødighedshorn foreslået, at jeg kunne øve mig i at lave dem i saltdej, hvilket er en helt fantastisk ide. Det er både meget billigere og har nogenlunde samme konsistens. Win, Win.

Kransekage massen har jeg lavet af:
500 g marcipan 
250 g sukker 
60 g past. æggehvider

Til kransekage konfekten skal du yderlig bruge:
Coctailbær 
Nødder 
Ekstra æggehvide

Jeg har lært at bage kransekage efter denne beskrivelse. Og så bliver jeg hjulpet godt på vej af noget lækkert udstyr, som jeg har fået af min svigerfar.

søndag den 10. marts 2013

Krydret æblepie

Krydret æblepie
Billedet er lånt af Arla - Krydret æblepie
Når jeg besøger folk, og de servere noget lækkert for mig, kan jeg aldrig lade være med, at spørger efter opskriften eller opsnuse hvor jeg kan finde den. Det er også sådan at denne opskrift er kommet på min liste over ''favoritter''. Jeg vil rigtig gerne dele den med jer, fordi det smager virkelig dejligt og så skal der en masse æbler i.
Opskriften kan du finde hos Karolines Køkken. - og så er det ellers bare i gang! :o)

mandag den 18. februar 2013

Hjemmelavede romkugler

Jeg har i en længere periode gemt kagerester i min fryser, for tilsidst at kunne lave det til romkugler. I weekenden har kæresten og jeg været på Assenbæk, og det var en fantastisk anledning til at få romkuglerne afprøvet. Jeg tog alle kageresterne op af fryseren torsdag eftermiddag, og samme aften lavede jeg romkuglemassen.

Gammel kage til romkuglerne

Jeg brugte: 
Ca. 1600 g forskellige kagerester 
5 spsk hindbærmarmelade 
2 spsk ægte kakao 
2 spsk romessens 

Jeg smulrede kageresterne ned i min rørskål, og lod min røremaskine ælte det sammen for mig. Da det var blandet godt tilsatte jeg resten, og lod det ælte til en god, lidt fugtig sammenhængende massen. Jeg smagte massen lidt til undervejs.

Romkuglemassen
Her efter vejede jeg dejen af i klumper på ca. 50 g og trillede dem til kugler. Så kom de i køleskabet og jeg lod dem stå til dagen efter, hvor jeg rullede dem i smeltede chokolade og derefter krymmel.
Jeg vil dog lige sige, at det havde været smartere at overtrække med det samme, da de var meget kolde efter en nat i køleskabet og chokoladen nåede næsten at størkne inden jeg fik dem over i krymmlen.


Romkuglerne smagte virkelig lækkert, og de var helt klart bedre efter at de havde stået i et døgn. Vi var ti personer og alle romkuglerne var spist lørdag formiddag.  :o) Det er ikke sidste gang jeg gemmer kagerester i fryseren, i stedet for at smide det ud eller spise det, selvom man har fået rigeligt.

Det var nemt og sjovt at lave, og jeg vil helt sikker gøre det igen!


fredag den 1. februar 2013

Fastelavnsboller med creme

Fastelavn nærmere sig med hastige skridt, hvilket også betyder fastelavnsboller i min verden. Jeg har snydt lidt, for jeg har faktisk allerede bagt fastelavnsboller 3 gange. To gange herhjemme og en gang hos en veninde, der gerne ville lære det.

Lige inden bagning

Til mine fastelavnsboller, skal du bruge: 
 Dejen: 
50 g gær 
1 tsk salt 
50 g sukker 
200 g margarine 
2 æg
2 dl mælk 
600 g mel
1 æg til pensling

Cremen: 
7 æggeblommer
8 spsk mel 
8 spsk sukker 
7 dl mælk 

Smelt margarinen og køl den af med mælken. Kom gær, salt og sukker i en skål, tilsæt margarine/mælken
og rør til gæren er opløst. Kom æggene i. Rør melet i, og ælt godt. Dejen skal være klistret, og blød. Hvis den ikke er det, bliver de færdige boller tørre og kedelige. Lad dejen hæve i ca. 30 minutter, mens du laver cremen.

Rør æggeblommer, mel og sukker sammen i en gryde, tilsæt mælken lidt af gangen mens du pisker. Når du har rørt alt mælken i, skal cremen koges op, sådan at den bliver tyk. Når cremen koger og er blevet tyk, tages den af komfuret og køles ned, sådan at den er klar til at komme inden i bollerne.

Dejen deles nu i 2 klumper. (Det er vigtig at du ikke ælter dejen, inden udrulning, og kun ruller den ud i første forsøg, da dejen bliver meget sej i konsistens 2. gang.) Rul den ene klump ud til en firkant, og del den i 12 mindre firkanter. Læg en skefuld creme i midten af firkanten. Cremen skal nu ''lukkes inde'' ved at samle hjørnerne og presse dejen sammen. Samlingen skal vende ned af på bagepladen. Forsæt sådan, til du har lavet alle fastelavnsbollerne.
Lad dem hæve 30 minutter igen, pensel dem med æg og bag dem i ovnen 15-20 minutter til de er gyldenbrune.  Spis dem lune eller afkølet, og med glasur, hvis du kan lide det.

Færdige, pyntet og klar til at tage med til gymnastik
Tips: Du kan komme mange forskellige ting i fastelavnsbollerne - marcipan, æble, chokolade, marmelade, nougat. Kun fantasien sætter grænser. Husk også dette, hvis du kommer tør for creme, og mangler at fylde nogle af dem. 

søndag den 16. december 2012

Vaniljekranse

De fleste har nok en favorit opskrift på vaniljekranse, fra deres barndomshjem, men hvis du skulle mangle sådan en, så kommer opskriften fra vores barndomshjem.


Du skal bruge:
375 g smør (Det er en skam mod gode vaniljekranse at bage dem med margarine!) 
250 g sukker 
1 vaniljestang (Kornene tages ud og selve stangen hakkes fint - det hele skal i) 
1 æg 
125 g smuttede mandler 
500 g mel 

Mel og smøret smuldres sammen. Mandlerne males til mel eller blendes meget fint. Resten kommes i dejen og det hele æltes sammen. Dejen stilles i køleskabet mindst 1 time og gerne til dagen efter.
Dejen køres i gennem en kødhakker med kageplade på, sådan at den laver det fine stjernemønster, formes og lægges på bageplader. Bages lysebrune ved 220 grader - ca. 6-8 minutter.
 

mandag den 10. december 2012

Klejner

Helle og jeg lavede/kogte klejner i weekenden, og I skal da ikke snydes for opskriften, fordi de blev virkelig gode!
De færdig kogte klejner
 Du skal bruge:
3 æg 
150 g sukker 
150 g lunken margarine (smeltet) 
1 tsk. kardemomme 
revet skal af 1 citron - gerne en stor citron 
3 spsk fløde - du kan sagtens bruge fløde der har været frossen 
500 g mel 
1 lille tsk. hjortetaksalt 

1 kg palmin og noget brunpapir til kogningen 

Æggene piskes sammen med sukkeret. I æggemassen røres den lunkne margarine. Derefter røres kardemomme, citronskal, fløde, hjortetaksalt og mel godt i. Det er nemmest at røre med en grydeske til sidst og slutte af med at ælte med hænderne.
Sat dejen på en ren tallerken, og lad den hvile mindst 1 time i køleskabet, inden den rulles ud, skæres ud og vrides.

Varm palminen op i en gryde. Hvis man har mulighed for at stå udenfor eller i en garage når klejnerne skal koges, slipper man få at hele huset lugter af det, når man er færdig. Hvis ikke så sørg for at emhætten kører på fuld tryk.

Kog klejner 6-8 stykker af gangen, sådan at du kan følge med til at tage dem op med en hulske og lægge dem på det brunpapir. Det brune papir kan med fordel ligge oven på noget avis.

Lad klejner køle af, og kom dem i en kagedåse.

Det palmin som er tilbage i gryden kan evt. blandes med fuglefrø, sådan at fuglene også får glæde af klejne-kogningen, i stedet for bage at smide palminen ud.

fredag den 7. december 2012

Kanelkage

Det er fredag og det halve af min klasse og jeg skal være i skole til kl. 16.00, fordi vi skal have førstehjælpsundervisning. Jeg synes det var en god anledning til at bage en kage og tage med i skole, så vi kunne fredagshygge lidt. Valgt faldt på en kanelkage, fordi jeg synes det smager så lækkert!

Kanelkage pyntet med krymmel
Opskrift: 
Jeg bruger denne opskrift, men laver kun en halv portion af det, fordi ellers synes jeg kagen bliver for stor til en alm. bradepande hvis man laver hele portionen. 

tirsdag den 13. november 2012

Lækker æbletærte

I min nye bagebog ''Det sprøde køkken'' er der en opskrift på en æbletærte, som skal serveres med creme fraiche. Jeg synes det så virkelig lækker ud, og i går var der så endelige en anledning til at bage den. Jeg var på besøg hos min farfar, som bestemt synes at det var en god kage.
Han sagde: ''Det er sådan helt tilpas med det søde og lidt sure fra æblerne. Den smager altså godt.''
Så kan man da ikke andet end at blive glad, når farfar siger sådan!


Jeg er ikke sikker på, at jeg må skrive opskriften fra bogen her, men endnu en gang vil jeg da opfordre til at man bruger 30 kr. på den fantastiske bog. Den kan fået i Bilka, Føtex, Netto og SuperBest.
Opskriften er desværre ikke på AMA's hjemmeside, men går du ind på ama opskrifter er der rigtig mange andre inspirerende opskrifter. Både på mad og bagværk.

mandag den 12. november 2012

Lakrids/hvid chokolade småkager

Jeg fandt denne opskrift og blev nødt til at prøve at bage dem; lakrids er jo så moderne lige nu. Da der skal lakridspulver i, blev jeg først nødt til at have købt sådan noget. Jeg fandt noget i Tiger, 30g for 10 kr.


Opskriften på småkagerne kan findes her: Lakridssmåkager
Jeg har puttet 3 tsk. lakridspulver i, i stedet for 2 som der står i opskriften. Muligvis fik mine småkager lidt for meget, for jeg synes det er blevet lidt hårde, men smagen fejler bestemt ikke noget.
Det gode ved de her småkager er, at jeg ikke kan spise mere end et par stykker, fordi smagen er så intens af lakridspulver og sød hvid chokolade.

tirsdag den 18. september 2012

Hindbærkage

Sidste tirsdag holdte jeg Tupperware party hjemme ved min mor, og da vi har EKSTREMT mange hindbær i haven, var det jo ikke andet for en at bage en kage med hindbær til kaffen.
Kagen på billedet mangler at få toppen på, men jeg har desværre ikke noget ''færdig-billed'' af kagen, så I om nøjes med dette.


Kagen var rigtig lækker, men næste gang skal jeg have delt selve kagedelen, sådan at bunden bliver tykkere. Det er altid godt at have forbedring, fordi så er der en god grund til at bage den igen.  ;o)
Opskriften kan du finde her.

torsdag den 23. august 2012

Squashkage

Squashene vælter frem i haven, og det frister til at bage en squashkage!

Opskriften:
3 æg 
250 g sukker 
2 dl fedtstof (olie, margarine eller flydende margarine) 
500 g revet squash 
350 g mel 
½ tsk bagepulver 
2 tsk natron 
½ tsk salt 
2 tsk vaniliesukker 
3 tsk kanel 
50 g hakkede hasselnødder 
50 g hakkede chokolade 

Pisk æg, sukker og vaniliesukker luftigt. Tilsæt fedtstof og pisk igen. Kom nu squash i, efterfulgt af resten af ingredienserne . Pisk det til en ens artet dej, kom den i en form der er ca. 30*30 cm og bag den ved 200 grader i ca. 30-35 minutter.

tirsdag den 21. august 2012

Trøffeltærte 2

Da Charlotte havde lavet indlægget her, blev jeg inspireret og måtte lave en trøffeltærte til en trøffelelsker. Behøver jeg at sige, at den var et hit?
Jeg har brugt samme opskrift som Charlotte.