torsdag den 31. maj 2012

Ymerfromage med rabarber kompot


En aften i sidste uge havde jeg en kvart fløde, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til. Den blev lavet til ymerfromage, som vi spiste til dessert samme aften. Jeg tænkte at ymerfromage i sig selv var lidt for kedelig, så jeg fremstillede også en rabarberkompot tvi kunne spise til.
Jeg synes det blev en lidt for sød kombination, men det kunne løses med lidt mindre sukker i rabarberkompotten.

Ymerfromagen: 
http://arla.dk/opskrifter/Ymerfromage/ 

Rabarberkompot: 
300 g rabarber 
200 - 250 g sukker (Jeg bruge 300 g og det var for meget)
1 vanillestang

Skær rabarberne i 1 cm stykker og drys noget af sukkeret over dem, i en gryde. Flæk vaniliestangen, skrab kornene ud og bland dem med det sidste af sukkeret. Kom vaniliesukkeret og den tomme vaniliestang i gryden til det andet. Varm det forsigtigt op, og rør grundigt, indtil rabarberne væsker og sukkeret opløses. 
Kom den færdige kompot i en skål og lad den køle helt af.

Server ymerfromag og rabarberkompot sammen eller hver for sig.
God fornøjelse og velbekomme.
 

onsdag den 30. maj 2012

Skilte

I mandags havde jeg fødselsdag og jeg havde inviteret venner og familie til at fejre dagen sammen med mig. Da der var mange ting på menuen, havde jeg lavet små skilte, så alle kunne se hvad der var hvad på buffetbordet.

De små sedler er klippet ud med en bølgesaks. Der er klippet hulmønster med mønsterklippere (eller hvad man nu kalder det) og derefter er sedlerne tapet fast på et grillspyd. Hurtigt og nemt og det ser godt ud på sådan et buffetbord.

fredag den 25. maj 2012

To do lister og en fødselsdagsgave

Kender du det der med at lave "To-do-lister"?
I disse dage har jeg mange af dem, på mandag skal jeg nemlig holde fødselsdag og det kræver lidt planlægning. For mig hører "to-do-lister og planlægning tæt sammen. Der er ikke noget bedre end at strege punkter fra en liste og dermed være et skridt tættere på målet.

En ting stod der dog ikke på min liste og det var, at jeg allerede idag skulle have en fødselsdagsgave . Jeg fik (af mine kollegaer) en bonderose til udplantning i min have og denne skønne bog, som jeg allerede har bladret en del i:

Aarhus 1900's kvindeløb

I tirsdags tilbagelagde jeg distancen 7,5 km i bagende hede i tiden 42.10


Jeg tror ikke det er sidste gang, at jeg prøver kræfter med et løb på mere end 5 km.

torsdag den 24. maj 2012

Frisk spinat med æble og valnødder

Vi havde noget frisk spinat i køleskabet som skulle brugs. Jeg søgte på nettet op fandt denne opskrift . Jeg har ladet mig inspirere af opskriften. Valnødderne har været på panden med lidt smør og honning. Jeg kan lige love jer for at de er lækre! Det er en rigtig sommer salat i min verden.

onsdag den 23. maj 2012

Koldhævede havregrynsboller

Til ca. 16 koldhævede havregrynsboller skal du bruge:

25 g gær 
7 dl vand 
25 g groft salt 
1 spsk sukker 
300 g havregryn 
400 g hvedemel 

Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt og sukker. Rør havregrynene i og til sidst melet. Dejen er meget klistret, og skal derfor kun røres. Sæt låg på skålen eller husholdningsfilm, hvis din skål ikke er med låg. Dejen skal nu hæve natten over i køleskabet.

Næste morgen:  Tænd ovnen på 225 grader og varm luft. Klat 16 boller ud på en bageplade med bagepapir. Bag bollerne i ca. 20 minutter, eller til det er flotte gyldne.
Lad dem hvile ca. 10 minutter inden de spises - så er de ikke så klæge inden i.

Jeg kan nå i bad mens bollerne bager, det er ret smart.  :o)

tirsdag den 22. maj 2012

Nyheder og ændringer på bloggen

Jeg har i dag været ved at lege med lidt forskellige ting på bloggen, som Helle og jeg havde snakket om, at vi godt kunne tænke os. Det handler om billedekollagen i toppen af bloggen og en liste i venstre side over populære indlæg. 

Det nye topbillede

Derudover har jeg lavet to nye sider på bloggen, hvor man vil kunne følge med i hvordan års køkkenhave og drivhus udvikler sig og hvad der kommer ud af alle anstrengelser i sidste ende. 
Se køkkenhaven her og drivhuset her. God fornøjelse! 
Køkkenhave med drivhus i baggrunden.

torsdag den 17. maj 2012

Rabarbersaft

Jeg har i dag lavet rabarbersaft. Jeg er helt vild med den røde farve! WAUW, hvor er den bare blevet flot.

Jeg har brugt en opskrift på ''Rabarber-limonade'' fra ''Den grønne syltebog''.

Du skal brug:
1 kg rabarber 
½ l. vand 
2 tsk. non-oxal 
35 g citron syre 

750 g sukker
atamon 

Rabarberne renses og skæres i stykker på 1-2 cm. De kommes i en gryde sammen med vand, non-oxal og citronsyre. Det hele bringes i kog og koger ved svag varme i ca. 10 min. Rabarberne sies enten i en saftpose eller et klæde, sådan at du får væsken for sig selv.
Saften bringes i kog sammen med sukkeret. Når det er i kog skummes saftes og smages til.
Skold flaskerne og dyp propperne/lågene i atamon. Hæld den varme saft på flaskerne og luk med det samme.

Meyer's Gulerodsbrud

Jeg har en del gange kigget på Meyer's opskrift op Gulerodsbrud, og besluttet at det var dem jeg skulle bage, da jeg i tirsdags fik lyst til at bage. Opskriften er lidt anderledes, da man skal ''hakke'' æg, gulerødder og solsikkekerner ind i dejen, efter første hævning. Se billeder neden for. 

Dej, æg, kerne og gulerod klar.

Æg, kerne og gulerod kommes ned i dejen.
Det hele hakkes sammen, ingen æltning.
Nybagte Gulerodsbrud
Mums, hvor var de bare lækre. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har bagt dem!

"Hverdagsdress" - endelig færdig!

"Hverdagsdress" inden den er vasket.
Det er lang tid siden jeg blev færdig med at strikke denne lille sag(str. 3-4 år), men jeg manglede at hæfte ender, sy ærmegab sammen, sy knap i og lave en lille løkke til knappen.
Idag var det meningen, at jeg skulle i haven, men da vejret ikke ligefrem indbyder til det, har jeg istedet brugt tiden på monteringsarbejde.
Lige nu er blusen (for jeg vil mere kalde det en bluse end en kjole) i vaskemaskinen og derefter skal den strækkes lidt i facon (den ser lidt bred ud) og så presses.

Knappen har jeg købt på et marked i Berlin
Har du lyst til at strikke denne model, finder du opskriften her. Den er rimelig nem at strikke og jeg brugte kun en uges tid fra jeg startede til jeg havde lukket af. Jeg brugte tilgengæld lidt tid på at forstå opskriften inden jeg gik i gang. Den kunne måske godt skrives lidt mere enkelt, men et godt råd er, at læse og forstå det hele inden du går igang.

tirsdag den 15. maj 2012

Asparges i bacon svøb

Nye lækre asparges svøbt i bacon og bagt i ovnen. Velbekomme og mums, siger jeg bare!

Du skal bruge:
Friske grønne asparges 
Bacon i skiver
Salt, peber 
Citronsaft 
Tomatskiver 

Knæk den travlede ende af aspargesene, og pak 4-5 stykker ind i 1-2 skiver bacon. Lag dem i et ovnfast fad, krydder med salt og peber, og dryp med lidt citron saft. Pynt med en skive tomat. Bag aspargesene i ovnen i 15 minutter ved 200 grader.
 

søndag den 13. maj 2012

Femina kvindeløb 2012


Idag løb jeg 5,2 km i tiden 27.59! Det er så fed en følelse at være under 28 minutter.

onsdag den 9. maj 2012

Salat med asparges og radiser

Denne salat er let at lave og tilmed lækker.
Du skal bruge:

1 hjertesalat (skyllet og revet i grove stykker)
5-6 asparges (brækkes i stykker på 3-4 cm og blanceres)
6-8 radiser
Parmesan i grove flager (jeg bruger kartoffelskrælleren)
Mandler til at drysse over.

Dertil rører du en dressing af:
rapsolie
citronsaft
lidt presset hvidløg
salt
peber

En variant af salat kan du se her

tirsdag den 8. maj 2012

Havre/chokolade småkager

Opskriften er fra Arla, Havre/ckokolade småkager.
Det var rimelig nemt at lave dem. Jeg lavede dem faktisk samtidig med, at jeg forberedte aftensmad. Jeg synes ikke at de er super specielle, men de smager fint nok. Det bliver ikke mine ynglings småkager, men det kan være at det bliver jeres.  :o)

fredag den 4. maj 2012

Meyer's Hvedeknopper

Helle er kommet mig lidt i forkøbet, hun var hurtigst med hendes Hvede-blogindlæg, men jeg synes nu også lige, at I skal se mine hvedeknopper. Jeg har lavet dem efter min bage guds opskrift, i Meyers Bageri. Hvederne har sammenlagt hævet 5 timer. Jeg havde desværre ikke nok kardemomme, og det kan man godt smage - eller ikke smage... Til gengæld er det en super lækker og luftig bolle!

Hvederne er formet og skal nu hæve i 3 timer.
Tid til at komme i ovnen. Kan du også godt se størrelses forskellen?
De færdige hvedeknopper. 

Mor og far kørte i sommerhus i går aftes, så de fik nogle med. Resten har jeg beholdt herhjemme til mig selv. Jeg spise 2 i går aftes og skal have dem til morgenmad om lidt, lige som man oprindeligt gjorde på Store Bededag.

torsdag den 3. maj 2012

Hveder

Du kan stadig sagtens nå at bage hveder og nyde dem i weekendens løb. Traditionelt set blev hvederne bagt om torsdagen (fordi bagerne ikke måtte arbejde Store Bededag) og først spist på selve Store Bededag. Efterhånden er det vist blevet til, at de fleste spiser hvederne torsdag aften, men som sagt, du kan sagtens nyde dine hveder de næste par dage også.
Der findes mange opskrifter på hveder. Herunder får du den opskrift, jeg har brugt de sidste år. Opskriften er klippet ud af en avis for nogle år siden (tror nok det var Politiken).

12 hveder

40 gram smør
3 dl mælk
25 g gær
1 tsk salt
1 spsk sukker
1 tsk kardemomme
1 æggehvide
50 gram kartoffelmel
ca 450 g hvedemel

Smør smeltes i en gryde, derefter blandes mælk, salt og sukker i. Blandingen skal være lunken, så lad den køle af hvis den er for varm.
Gær smuldres i en skål og smør-mælke blandingen hældes i. Gæren udrøres. De øvrige ingredienser blandes i og dejen æltes til den er ensartet og gerne glat.
Dejen skal nu hæve i en time.
Form 12 boller og stil dem i en lille bradepande (på størrelse med et A4 ark). De skal stå tæt for at få den traditionelle firkantede form. Hvis du hellere vil have at de skal være sprøde i kanten, skal der være lidt mere afstand mellem dem.
Bollerne skal nu hæve i 30-45 minutter. Derefter pensles de med vand og bages i 15-20 minutter ved 200 grader midt i ovnen.


Iskaffe

Når vejret er varmt, kan jeg godt lide at drikke kaffen på denne måde:

1 stor tsk instantkaffe
1 tsk sukker (gerne sukker der har stået i et glas med vaniliestang i ellers kan tilsættes en anelse vaniliesukker).

Dette røres med kogende vand. Der skal kun bruges så meget vand at kaffe og sukker opløses.

Der tilsættes godt med isterninger og herefter fyldes op med mælk.


Drikkes bedst gennem sugerør og nydes i solen:o)