søndag den 18. marts 2012
Charlotte's barselskage
Kagen indeholder luftige lagkagebunde, hindbær mousse og torbleronecreme. Den smurt op med smørcreme og pyntet med fondant. Den var SUPER lækker! Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har lavet den kombination.
Det er første gang jeg har lavet en firkantet kage, og jeg er mere end stolt over mit resultat.
Lagkagebunde:
6 æggehvider
6 æggeblommer
150 g flormelis
60 g mel
100 g majsstivelse
1½ tsk. bagepulver
Hviderne piskes stive. Æggeblommerne og flormelisen piskes luftig. Pisk mel, majsstivelse og bagepulver i æggesnapsen. Pisk lidt af hviderne i blandingen. Vend forsigtig hviderne i blandingen. Bag bunden ved 200 g, nederst i ovnen i ca. 25-30 minutter. Lad den køle af og del den i 3 bunde.
Hindbærmousse:
300 g hindbær
0,5 dl. vand
50 g sukker
2 blad husblas
2,5 dl. fløde
Kog hindbærene op med vandet. Tilsæt sukkeret. Læg husblassen i blød i kold vand, tag det op af vandet med det vand der hænger ved og rør det i den stadig varme hindbærsylt. Køl det af og pisk i mens fløden til skum. Vend den afkølede hindbærsylt i flødeskummen og lad den stå på køl til næste dag.
Tobleronecreme
100 g groft hakket torblerone
2,5 dl. fløde
Varm fløden op, den må ikke koge. Smelt chokoladen i fløden og stil den på køl til næste dag. Pisk cremen op, men pas på ikke at piske for længe. Den skal være flødeskum agtig i konsistensen.
Smørcreme
200 g rigtig smør
200 g flormelis
1 spsk mælk
Pisk det hele sammen til en creme. Den er nemmest at arbejde med hvis den er god blød.
Fondant
12-15 skumfiduser
2 spsk. olie
4 spsk. vand
ca. 500 g flormelis
Smelt skumfiduer, olie og vand sammen over vandbad eller i mikrobølgeovn. Ælt flormelis i til det har konsistens som modelervoks, det skal helst klister lidt træls på fingrene. :o)
Når du skal rulle det ud, er det en god ide at bruge majsstivelse til at lægge på bordet og kagerullen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Må man spørge hvad målet er på lagkagebundende. MVH Anette
SvarSletJeg kan ikke helt huske målene på det fad jeg bagte den i, men mener den var 20cm *25 cm. Jeg kan måle fadet helt præcist lørdag eftermiddag, og lige vende tilbage :o)
SvarSlethvordan har du farvet fondanten?:D
SvarSletMed noget der hedder pastafarve. Det er det bedste at farve det med.
SvarSlet