Lige inden bagning |
Til mine fastelavnsboller, skal du bruge:
Dejen:
50 g gær
1 tsk salt
50 g sukker
200 g margarine
2 æg
2 dl mælk
600 g mel
1 æg til pensling
Cremen:
7 æggeblommer
8 spsk mel
8 spsk sukker
7 dl mælk
Smelt margarinen og køl den af med mælken. Kom gær, salt og sukker i en skål, tilsæt margarine/mælken
og rør til gæren er opløst. Kom æggene i. Rør melet i, og ælt godt. Dejen skal være klistret, og blød. Hvis den ikke er det, bliver de færdige boller tørre og kedelige. Lad dejen hæve i ca. 30 minutter, mens du laver cremen.
Rør æggeblommer, mel og sukker sammen i en gryde, tilsæt mælken lidt af gangen mens du pisker. Når du har rørt alt mælken i, skal cremen koges op, sådan at den bliver tyk. Når cremen koger og er blevet tyk, tages den af komfuret og køles ned, sådan at den er klar til at komme inden i bollerne.
Dejen deles nu i 2 klumper. (Det er vigtig at du ikke ælter dejen, inden udrulning, og kun ruller den ud i første forsøg, da dejen bliver meget sej i konsistens 2. gang.) Rul den ene klump ud til en firkant, og del den i 12 mindre firkanter. Læg en skefuld creme i midten af firkanten. Cremen skal nu ''lukkes inde'' ved at samle hjørnerne og presse dejen sammen. Samlingen skal vende ned af på bagepladen. Forsæt sådan, til du har lavet alle fastelavnsbollerne.
Lad dem hæve 30 minutter igen, pensel dem med æg og bag dem i ovnen 15-20 minutter til de er gyldenbrune. Spis dem lune eller afkølet, og med glasur, hvis du kan lide det.
Færdige, pyntet og klar til at tage med til gymnastik |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar