Den røde farve fra rabarberne er simpelthen fantastisk. |
Jeg besluttede mig for at lave rabarberkompot på følgende måde:
Rabarberkompot
- 400 g (vin)rabarber
- ca 250 g sukker (jeg puttede 280 g sukker i, men synes det blev lidt for sødt)
- 1-1.5 stang vanilje
Rabarberne skæres i 1-2 cm stykker og kommes i en gryde hvor sukkeret drysses over. Lad det trække i mindst en time sammen med vaniliestang. Jeg brugte en halv stang vanilje hvor jeg skrabte kornene ud og tilsætte både dem og stangen. Desuden brugte jeg godt en halv stang uden korn (se tips nedenfor).
Når rabarber, sukker og vanilje har trukket, koges det langsomt op ved svag varme. lad det simre til rabarberne er møre, jeg tror mine fik ca 10 minutter.
Kompotten er herefter færdig. Jeg foretrækker den afkølet. Den kan spises som den er, laves til rabarbertrifli eller som jeg har gjort de sidste par dage - tilsat et par skefulde til min morgenyoghurt.
Tips - vaniljestænger
Når jeg laver mad og der kun skal bruges korn fra vaniljestænger, gemmer jeg resten af stænglen i et glas med lidt sukker. På den måde har jeg altid vaniljestænger der kan koges med i fx rabarberkompot. Ligeledes kommer sukkeret i glasset også til at smage vanilje og det er derfor perfekt i fx en hjemmelavet iskaffe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar