mandag den 25. august 2014

Glutenfrie ''Hveder''

''Bedre sent end aldrig'', siger et gammelt ordsprog, og det holder jeg meget af! Da det en gang i maj var Store bededag, kom mine forældre på besøg aftenen inden, til de, for en del familier, traditionelle varme hveder. I den forbindelse forsøgte jeg mig med at bage en glutenfri version.
Jeg synes egentlig det er lidt misvisende at bage glutenfrie hveder, for hvede indeholder jo gluten, men jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle kalde dem. Det var jo Hvedeknopper jeg bagte, bare uden hvede - smag og konsistens blev den samme.




Opskriften er fra Glutenfrie fristelser. Til 12 hveder skal brug:
  • 2,5 dl vand
  • 2 dl letmælk (Jeg brugte laktosefri minimælk)
  • 1 spsk fiber HUSK
  • 2 æg
  • 45 g sukker
  • 500 g fint glutenfrit mel (Finax Orange)
  • 100 g majsstivelse (Maizena)
  • 130 g smør
  • 30 g gær
  • 2 tsk kardemomme
  • ½ tsk salt
 
Pensling:
Mælk eller vand
 
Dejen røres på maskine. Vand og mælk lunes til det er håndvarmt og hældes i røreskålen. Gæren smuldres i og fiberhusk tilsættes blandingen, som røres i 5 minutter til fiberhusk gelerer. Melsorterne, smeltet smør, sukker, æggene og krydderier tilsættes. Røres i 15 minutter. Hæver tildækket i 30 minutter et lunt sted.
 
Hænderne smøres ind i olie inden dejen håndteres. Dejen slås sammen med knyttet hånd i røreskålen. Vendes ud på bordet og rulles til en tyk pølse. Deles i 12 lige store stykker. Bollerne trilles i hænderne til høje boller og stilles med lille afstand i en lille bradepande ca. 25x35 beklædt med bagepapir. Hæver lunt, tildækket med let fugtigt klæde indtil bollerne rører vedhinanden.
Pensles med mælk eller vand. Bages ved 250 grader i 12-15 minutter.
 
Hold øje med dine hveder, for alle ovne er forskellige. Jeg endte faktisk med at give mine ca. 20 minutter.
 
Spis dem friske eller rist dem. Dem der ikke spises fryses ned, da de allerede dagen efter er tørre.
 
 

søndag den 10. august 2014

Et tips til at gemme bananer

Ender du lige som mig, tit med at have bananer som på billedet ovenfor, som du ikke kan nå at få brugt til alle de dejlige ting, man nu kan bruge modne bananer til, så læs videre her!
Når jeg har sådan nogle bananer eller at det sted jeg handler, har en pose med nedsatte bananer der ser sådan ud og jeg køber nogle, gemmer jeg dem på følgende måde:

1. Find en frysepose frem som alle dine modne bananer kan være i.
2. Tag skralden af dem.
3. Læg dem ved siden af hinanden i posen. Det er vigtigt at de ikke ligger ovenpå hinanden, for så er de svære at skille ad senere.
4. Luk nu posen med en klemme, en knude eller hvad du foretrækker.
5. Kom posen med dine bananer i fryseren.

Når du så gerne vil lave dejlige ting med banan f.eks.:
- Banankage
- Bananmuffins
- Bananpandekager
- Bananvafler
- Smoothie med banan
Og mange andre ting, tager du bare det antal bananer du skal bruge ud af fryseren. De tør rimelig hurtigt op, og er nem at brække i mindre stykker. Eller kan man også lige give den 10-20 sekunder i mikroen.
Nu kan du mose bananerne og brug dem til hvad du har lyst til! :o)

''Kød-pindsvin''

I min kæreste's barndomshjem fik de en gang i mellem et såkaldt ''Kød-pindsvin'', og jeg blev derfor opfordret til at lave sådan et. Jeg havde aldrig fået det før, men kunne da godt se det sjove i det.
Jeg lavede forsøget en aften vi havde Lauge, og han var svært begejstret over at der var et ''pindsvin'' i ovnen.


Jeg søgte lidt rundt på nettet og de findes i forskellige udgaver, og her får i min:

Du skal bruge: 
500 g hakket kalv/flæsk
1 løg (revet eller hakket meget fint)
1 æg
ca. 1 dl. mælk
50-100 g fuldkornsrismel (hvis den ønskes glutenfri, ellers bare almindelig mel)
Salt og peber
200 g coctailpølser + tandsikker
1 pk. bacon i skiver
1 oliven skåret over til øjne

Bland kød, løg, æg, mælk, fuldkornsrismel, salt og peber til en god, ensartet fars. Det er i bund og grund bare en frikadellefars. Form nu farsen til noget der ligner et pindsvin, i et ovnfastfad, brug en overskåret oliven til dens øjne. Beklæd kroppen med bacon. Jeg hældte lidt mælk og vand ned ved siden af dyret, det giver lidt at lave en god sovs af.
Bag dyret i ovnen ved 200 grader i 45 minutter. Tag den ud, sæt pølserne på tandsikker, og stik dem i, så den får pikke. Bag nu videre i ca. 15 minutter.

Vi spiste den med kogte kartofler, brun sovs, ribsgele, syltede rødbeder og kogte grønne bønner.

lørdag den 9. august 2014

Nemme glutenfrie gulerodsboller

En weekend morgen for nogle måneder siden, fik jeg sådan lyst til at bage boller. Nogle andre end dem jeg plejer at bage, og jeg kom i tanke om at prøve at ændre en glutenholdig opskrift, til en glutenfri. Det var måske mere held end forstand, men resultatet blev forbausende godt og lækkert! 


Glutenfrie gulerodsboller
ca 14 stk

50 g gær
2,5 dl vand
1 dl A38 eller andet surmælksprodukt
1 spsk sukker
2 æg
1 dl solsikkekerner (eller græskarkerner)
1 spsk hørfrø
2 revne gulerødder (ca 200g,, det plejer at passe med to store gulerødder)
1 tsk salt
ca 450 g Orangefinax eller Schär Bread Mix - eller en blanding 

Gæren udrøres i lunkent vand. Derefter tilsættes A38, sukker, æg og der røres godt. Du kan gøre det i hånden eller på maskine, hvis det gøres på maskine bliver bollerne mest luftige. De revne gulerødder kommes i sammen med salt, kerner og frø. Der røres. TIlsidst kommes mel i og der æltes godt med skeen eller røres mindst 5 min på røremaskine. Dejen er klæbrig, men må heller ikke løbe for meget ud.

Bollerne sættes med to skeer på plader med bagepapir. Vær opmærksom på at de flyder lidt ud, så de skal ikke sættes for tæt. Skal hæve i 30 minutter og sættes derefter i varm ovn, 200 grader og bages i 12-15 minutter.

Tips: 
- Det er med disse boller som alt andet glutenfrit brød, det er bedst når det er helt nybagt, og skal kommes i fryseren kort efter det er kølet af. Når du får lyst til en bolle, tør du den op i mikroovnen og giver den lidt på brød risteren. 
- Det ville sikkert også være lækkert med solsikkekerne under bunden eller på toppen.