tirsdag den 28. februar 2012

3 retters hverdagsmenu

Jeg skulle egentlig kun have lavet 1 ret, men så endte det med at jeg lavede både forret, hovedret og dessert.

Forret: Totilla chips med ost og salsa. 


Hovedret: Kyllingegryde med bønne. 
Dessert: Frugt skåret i tern og på spyd.
Forret og dessert giver vist sig selv, hvordan jeg har lavet, men kyllingegryde med bønner må jeg hellere forklare lidt nærmere. Kyllingegryde med bønner er en ret, jeg har fået introduceret af min spejderveninde Maria. Retten er meget velsmagerne, simpel at lave og oven i købet sund. Hvad kan man mere ønske sig?

Til 4 per. skal du bruge: 
400-500 g kyllingefilet
1 spsk. raps- eller olivenolie
2 store hakkede løg
1 rød peberfrugt i tern (125 g)
2 tsk paprika (Tilføj evt. mere krydderi)
1 dåse kidneybønner i saltlage
250 g grønne bønner
1 dåse flåede tomater
1-2 dl. vand
1½ tsk. salt
Peber

Den tilberedes som følger: 
1. Skær kyllingefileterne i tern.
2. Varm olien op i en gryde og svits kylling, løg og peberfrugt heri i 5 min.
3. Tilsæt paprika og lad det koge i et par minutter.
4. Hæld kidneybønnerne i en sigte og skyl dem med vand.
5. Knæk bønnerne i mindre stykker, mens de endnu er frosne.
6. Kom kidneybønner, grønne bønner, vand og tomater i gryden og lad retten simre i 10 min.
7. Smag til med salt og peber og servér gryderetten med kogte ris.


søndag den 26. februar 2012

Koldhævede boller II


Endnuet hold koldhævede boller har været igennem min ovn!
Jeg plejer at røre dejen sammen på slum, men denne gang vejede jeg ingredienserne af og skrev ned, så det her er muligt at gengive opskriften.

Til ca 14 boller:
5 dl kold vand
5 gram gær (gerne økologisk)
1 dl surdej (har du ikke dette, kan du bruge vand eller yoghurt naturel)
14 g havsalt
100 g grahams speltmel
50 g rugmel
30 g hørfrø
30 g sesamfrø
ca 400 g hvedemel

evt kerner til at dyppe bollerne i.

Alle ingredienser røres sammen i røremaskine hvis du har det, ellers kan det også gøre i hånden. Rør gerne i 10 minutter. Dejen sættes på køl i 12 timer eller mere.
Når du skal til at bage har dejen godt af at hvile en halv time uden for køleskabet, men hvis du ikke har tid, kan det også udelades.
Bollerne formes med to skeer. Jeg dyppede dem i en blanding af hørfrø, sesamfrø og solsikkekerne.
Bollerne bages i 225 grader varm ovn i ca 25 minutter. De skal være godt gyldne.

Hvad pynter i din vindueskarm?


Igår købte jeg disse to fyrfadsstager i Bolia. De lever klart op til forventningen og er yndige når mørket falder på og grene og fugle træder frem i stearinlysetsskær.
Hvad pynter i din vindueskarm?

lørdag den 25. februar 2012

Altid en klassiker..

Så blev det min tur til at bage koldhævende hvedebrød. Jeg har bagt dem en del gange før, men det er længe siden sidst. Da jeg ikke er helt lige så god til det med surdej, som Helle er, måtte jeg smide mit sidste forsøg ud pga mug. Øv. Men heldigvis kan disse brød bages med Neutral yoghurt, i stedet for surdej.

Opskriften er fra ''Meyers Bageri'', den bog er jeg virkelig glad for og kan varmt anbefale den!

onsdag den 22. februar 2012

Surdej og hvad dermed følger!


Som lovet kommer her et indlæg om min surdej. Sådan en surdej har nemlig sit helt eget liv. Egentlig er det jo det der er meningen med en surdej, at den netop udvikler sig, så den næsten ér levende. Den skal være fyldt med gode mælkesyrebakterier, som er med til at frembringe kornets gode smag i brødet, når man bager.
At lave en god surdej tager et stykke tid. Først skal den stå og blive klar og efterfølgende skal den holdes ved lige, hvilket vil sige, at den skal passes og plejes.

I sommers forsøgte jeg mig et par gange, men måtte opgive, fordi det var for varmt i vejret. Nu har jeg så været igang igen og denne gang er det lykkes.
Min surdej er, ifølge Meyer, det man kalder en biga. Den er meget tynd og består af vand, hvedemel, grahamsmel og rugmel. Den skal stå 10 dage, hvor der piskes i den hver dag, inden den er klar til brug. Derefter skal der piskes hver eller hver anden dag. Opskriften finder du her.
At have en surdej er altså lidt af et arbejde, tilgengæld giver det meget velsmagende brød, der også får en fin krumme.

Tilsidst vil jeg indrømme, at der i kølvandet på en passioneret hobby kan forekomme skøre indfald. Dette brugte jeg som undskyldning, da jeg medbragte min surdej fornylig hvor vi var på kroophold efterfulgt at tre dage i sommerhus (der skal som sagt piskes i dejen hver dag og nu hvor det var lykkedes for mig at lave en, skulle den endelig ikke ødelægges)!

søndag den 19. februar 2012

Pastasalat


Denne pastasalat improviserede vi til aftensmad idag. Den var faktisk temmelig god, derfor vil jeg gerne dele den med jer. Vi lavede den på slum, så mængderne er kun vejledende:

500 g pastaskruer koges og afkøles til de kun er lune. Derefter blandes de med:
rød pesto (et halvt glas)
1/2-1 dl syltede peberfrugter, hakkede
Feta
Et halvt glas gode oliven (for guds skyld ikke de billige, der smager af alt andet end oliven)
Solsikkekerner, der er ristet kort på en varm pande
Ca 400 g kyllingebryst eller inderfilet, stegt og krydret efter smag
5 skiver parmaskinke (steges i ovn til de er sprøde), knuses og drysses på til sidst.

Kan evt. serveres med en grøn salat, så måltidet får en lidt mere ernærings rigtig sammensætning:o)


Koldhævet hvedebrød


Dette lækre hvedebrød er fra Meyers Bageri. Har du ikke allerede bogen, kan den varmt anbefales. Jeg bagte dem, fordi jeg skulle have afprøvet min nye surdej, som jeg startede for et par uger siden. Surdejen er perfekt og virker efter hensigten. Der kommer snart et indlæg om min surdej, det er nemlig en historie for sig.

Rugbrødsdrys

For lidt tid siden havde jeg bagt et rugbrød, som desværre være blevet lidt klæg. Derfor fik vi ikke spist det hele og for at det ikke bare skulle smides ud, lavede jeg dette rygbrødsdrys af resten.
Sådan gjorde jeg:
Rygbrødet rives på den grove side af rivehjernet. Derefter bredes det ud på en eller to bageplader, så det kun ligger i et lag.
Jeg gav det først én time i ovnen ved 100 grader. Derefter dryssede jeg brun farin ud over. Jeg brugte ca 2 spsk til begge plader. Derefter fik det en times tid i ovnen igen.

Vær opmærksom på at der dannes meget fugt i ovnen efterhånden som brødet bliver tørt, derfor er det en god idé at åbne for ovnen en gang i mellem.

mandag den 13. februar 2012

Flødekarameller

Jeg har vinterferie fra skolen, og har længe haft lyst til at prøve at lave flødekarameller. I dag blev så dagen hvor det skete. Jeg har brugt en opskrift fra Arla, der blev ca. 80 stk. Jeg har overtrukket nogle af dem med chokolade. Jeg har forsøgt at vise på billedet, at jeg har pakket dem ind i den lille version af mellemlægspapir. Det passede lige med et stykke pr. karamel.
Flødekaramellerne og det mellemlægspapir de er pakket ind i.


Kagen der rejse med DSB...

I weekenden skulle jeg besøge nogle venner, for at hjælpe dem på plads i deres nye hus. Jeg havde besluttet mig for, at tage en ''Tillykke-med-huset-kage'' med til dem. Kagen og jeg var på tur med DSB, inden vi nåede frem. Jeg kan godt lige lover jer for, at man kommer til at snakke med mange forskellige mennesker når man har sådan en kage med i toget. Folk var særdeles nysgerrige og meget villige til at spise den for mig. ;o)
Det var en sjov oplevelse. Kagen er en chokoladekage med smørcreme. Jeg brugte denne opskrift og kan anbefale at lave lidt mere smørcreme. Jeg har overtrukket den med fondant og pyntet med M&Ms. 

Billedet er taget i et regional tog mellem Fredericia og Holdsted.

onsdag den 8. februar 2012

Vores mor kan også!

Idag modtog jeg endelig min sidste julegave med posten, den havde været undervejs i 5 dage, så den var længe ventet. Det er denne fine trøje, som min mor startede på 7. januar og som nu skal varme mig resten af vinteren.
Forresten er det min mors fortjeneste at jeg idag kan strikke, hun lærte mig det nemlig for snart 25 år siden.
Da jeg var alene hjemme og selvfølgelig skulle prøve den med det samme, måtte jeg improvisere lidt da jeg skulle tage et billed hvor jeg har trøjen på.

tirsdag den 7. februar 2012

Mørdrupgårdbrød

Helle henviste den anden dag til Den økologiske bagebog. Jeg har i dag bagt disse to Mørdrupgårdbrød, som kun indeholder Ølandshvedemel. Opskriften er fra Den økologiske bagebog.
Hele køkkenet dufter, og jeg glæder mig til at smage i aften!
De færdig bagte brød

søndag den 5. februar 2012

Koldhævede boller


Jeg bliver aldrig træt af at få friskbagte boller om morgenen. Derfor er jeg også stor fan af konceptet med at røre en dej sammen om aftenen, lade den hæve køligt natten over og så bage boller imens jeg er i bad.
Langt de fleste gange bage jeg sådanne boller på slum, men en gang imellem er det godt at blive inspireret og prøve lidt nyt af.

Med det sidste nummer af bladet Økologisk, fulgte Den økologiske bagebog. Den indeholder fine opskrifter og flotte billeder. Er du ikke så heldig at eje bagebogen, findes alle opskrifter her.

Jeg besluttede mig for at afprøve Il Fornaios durumboller.
Vi spiste dem kort efter at de var kommet ud af ovnen, men de var faktisk bedre efter et par timer. De smagte også skønt, ristede, dagen efter.
Normalt kan jeg bedst lide når bollerne er lidt grove eller indeholder kerner, men disse boller er gode til lidt afveksling.

Store bageweekend




I denne weekend har jeg bagt til den store guldmedalje. Det blev både til morgenboller lørdag, brødstænger lørdag aften (som jeg desværre ikke fik taget et billed af, men opskriften findes her)og Meyers mørke rugbrød og Ølandshvedebrød med æblesurdej søndag.
Det er fantastisk at bage. Jeg elsker det. Elsker at arbejde med dejen og vente spændt på det færdige resultat.

Orkide


Som Charlotte har skrevet tidligere, er vi vilde med orkideer i vores familie. Egentlig syntes jeg som barn, at de var ret grimme, men man har jo heldigvis lov at skifte mening.
Jeg kan godt lide det magiske ved at orkideen kan blomstre igen og igen og bedst som man tror den er gået i dvale, skyder den nye blomsterknopper.
Denne orkide fik jeg for et par år siden og den har stort set blomstret lige siden. Forleden dag var den ekstra magisk, som den stod der badet i den sidste eftermiddagssol.

Forkæler du dig selv?


Det gjorde jeg i torsdags.
Blomsterhandleren jeg kører forbi hver dag til og fra arbejde, reklamerer nemlig med halvpris på buketter om torsdagen. Kähler vasen jeg fik af Charlotte i julegave var endnu ikke blevet indviet, så jeg benyttede mig af tilbudet og har derfor nydt denne skønne buket hele weekenden.

lørdag den 4. februar 2012

Islygter

Jeg har købt en fantastisk bog som hedder : Magiske Måneder. Læs mere om bogen her.  I bogen er der en vejledning til hvordan man kan lave nogle flotte islygter, og dem har jeg selvfølgelig skulle lave, når nu det fryser -14 grader her i Give. 
Kom noget vand i en spand, sæt den ud natten over eller længere, alt efter hvor koldt det er. Ven lygten ud af spanden og slå hul i bunden med en hammer. Hæld det vand ud som ikke er frøset til, og så er lygten faktisk klar til brug. Hvis du vil have farvede lygter, kan du komme frugtfarve i vandet. 

En stor lygte lavet i en rengøringsspand. Jeg fyldte kun spanden halvt op.

En lille spand.

De to lygter med lys i. 
God fornøjelse med lygterne, det er super nemt og rigtig hyggeligt.

fredag den 3. februar 2012

Hvad kan I godt lide?

Jeg har de sidste par dage, gået og tænkt over hvilke forventninger I, i grunden går og har til sådan en blog? Hvad kan I godt lide at Helle og jeg blogger om? Er I helt vilde når vi blogger opskrifter på ting vi har lavet, eller er det mere når vi har strikket, hæklet eller syet noget? Eller er det bare en blanding af det hele?

Jeg er bare lige lidt nysgerrig, fordi jeg jo stadig er ny i denne her blogverden. Jeg synes det er super hyggeligt at blogge om alle de ting jeg har lavet, og ved at Helle synes det samme. :o)

I får lige et billed af to små orkideer, som jeg har. I vores familie har vi en svaghed for orkideer, og det undre mig lidt, at Helle ikke har blogget om hendes endnu. ;o)

Smid endelig en kommentar. God weekend.